Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Nordisk gudelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
f. eks Balder-sagnet i dets modstridende gjengivelser, med ma
gisk tryllemiddel, gudemjødsmotiv, dioskurmyte, eventyrsagn
og historiske traditioner, som strækker saa temmelig til som for
klaring for dets genesis. Fra middelalderens legender om Kristus
kommer væsentlig kun en forsterkelse af Balders renhed, som
var oprindelig ogsaa i Frøi-kultusen. Naar Balder vender
tilbage fra Hel efter ragnarok som er den teologiske samling
under ét af de forskjellige oprindelige ritus-myter om de enkelte
guders aarlige død saa har vel ogsaa kristendommen havt
en væsentlig indllydelse og givet en udvidet etisk grund.
Det kan siges, at det paa mange punkter i Schiicks frem
stilling gjælder, at vi før har mytologisk mulighed end sikkert
bevis for rigtigheden. Bevisets styrke ligger især i, hvor
let og utvungent de forskjellige træk i de foreliggende myter
kan føies ind i de almindelige formler, og hvor nærliggende
tydningen af gaadefulde eiendommeligheder i dem er. Det
kan dog neppe negtes, at vi ved denne analyse efter den gene
relle mytologiske metode virkelig kommer selve realiteterne
i myterne nærmere end baade ved den gamle natursymbolske
tydning og ved etymologiske kombinationer. Den største van
skelighed blir fremdeles at skille mellem det auktotont op
staaede og det andetstedsfra laante hvor først et samarbeide
af litterær og mytologisk analyse med etymologiske slutninger
kan føre os fremover.
Vi er imidlertid ihvertfald med disse undersøgelser kom
met langt bagenfor vikingetiden. Som vist af A. Olrik
saaledes som allerede P. A. Munch saa det, ligesaavel som han
tidlig saa den mulige indllydelse fra middelalderens munke
lærdom paa nordisk gudelære maa de nordiske folks store
episke tid ilyttes op mod folkevandringstiden, med en enkel
tidfæstning for kong Hugleik til begyndeisen af 500-äarene.
Arkæologisk kan vi slutte, at et skalde-teknisk udtryk for kri
geren, jgfurr, maa have fæstet sig allerede i 500-aarene, da vild
svinhjelmene var i brug. Litteraturhistorisk fremgaar det,
at myternes levirat-motiv allerede var blevet uforstaaeligt i
600-aarene. Og af Taci t u s kan vi historisk vise, at allerede
før aar 100 har Nerthus en fast ritus, hvor guden kjøres om
kring under vegetations-kultusen for tilsidst at druknes under
menneskeofringer for at igjenfødes efter almindelig my
tologisk opskrift. Myterne fører os da tydelig endnu meget
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
