Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Nordisk gudelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
aarhundreder før 10 00 aar f. Kr. Her skulde vi da have
faaet et glimt af religiøse forestillinger fra 3 tusen aar til
bage, og de slutninger, S. Möller drager om den nordiske my
tologis udvikling, er da ogsaa meget vidtrækkende : «I Nor
dens yngre stenålder og endnu i bronsealderen synes der at
have været en aande- og naturdyrkelse sten og bronseøkser
ligesom allehaande andre gjenstande skulde have været kul
tus-obj ekte r, som køllen, øksen, spydet eller pisken i Kal
dæa. Votivfundene kunde tyde paa en dyrkelse af trær, stene,
jord og vande. Hertil skulde saa soldyrkelsen være tilføiet
i den ældre bronsealder, idet den var et vigtigt aandeligt element
i den store kulturmasse, der dengang tilførtes fra syden. De per
sonlige guder traadte utvilsomt i förgrunden fra den romer
ske tid. Med denne anden store kulturmodtagelse indtraadte
der en fuldstændig forandring i gudeforestillingerne. For de
nye personlige guder traadte den gamle gudedyrkelse tilbage.
Først ved oldtidens slutning træffes de guder, der omtales i
de skriftlige kilder.»
Denne opfatning af den nordiske religionshistorie i det
store tiltrædes væsentlig af baade Ed v. Lehmann og
Axel Olrik (« Danske Studier» 1904). Saavidt jeg ser, bæres
den dog paa ingen maade frem af de foreliggende kjends
gjerninger. Man har ikke mere lov til at slutte sig til, at
redskaberne blev dyrket som virkelig kultusgjenstand, ei heller
at vand, sten o. s. v. blev det, af votivfundene fra bronse
alderen end af lappernes fuldt tilsvarende ofringer i 1600-
aarene. Det er meget muligt, at man skimter en oprindelig
soldyrkelse bag den lappiske hedentro, efter brevet til Nico
laus V holdt de fester for solen og maanen. Men de ofrede
efter de sikreste efterretninger ikke til solen, uden hvor de
ofrede til hovedguden Tor, Tor afbildes med solstraalerne
om sit hoved. Saa for alt vi ved, kan der have været en
meget udviklet personlig gudeverden i Nordens mytologi sam
tidig med solvognen fra Trundholm hvad sandsynligheden
endog ganske afgj ørende taler for, nåar man sammenstiller
den med andre billedfremstillinger paa hjul.
Paa den anden side maa videre den arkæologiske tids
bestemmelse til ældre bronsealder, 1200—1000 f. Kr., ogsaa
vække den største betænkelighed. Den hviler helt paa en
«typologisk» slutning fra de fint punslede egte spiraler paa
334
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
