Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Nordisk gudelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
solskiven. Men hesten hører tydelig typologisk sammen med
hestehovedet paa den bronseøse, som S. Miiller 1891 henførte
(S. M. 11, 317) til yngre bronsealder, efter 800 f. Kr. Række
følgen fetisch-, sol-, personlig gude-dyrkelse i nordisk mytologi
bliver da helt teoretisk. Den hviler paa den af S. Miiller i
de senere aar saa energisk hævdede absolute afhængighed af
Orienten. Men med denne stemmer igjen ikke den tanke,
at Trundholmhesten skulde staa fuldt paa høide med den
bedste samtidige Mykene-kunst. Den maa efter alle ana
logier være betydelig yngre. Seiv har da ogsaa S. Miiller si
den («Urgeschichte Europas» 1905) henført det til senere tid,
da hestehovederne begynder at optræde i nordisk bronsealder
samtidig med votivhesten til Olympia, til tiden efter 1000 f. Kr.
Jeg gjentager: efter alle analogier maa det udviklede heste
billede fra Trundholm være endnu yngre, sikkert ikke ældre
end det sidste halve tusenaar f. Kr.
Vi ved, at der i Hellas seiv, efter den rige bronsealders
Mykene-tid hvis dekorationsmotiver kommer i nordisk ældre
bronsealder, fulgte en billedløs, «geometrisk» tid, en middel
alder med den doriske folkevandring omkring 1000 f. Kr. Det var
først, efteråt denne tid langsomt afløstes af en orientalsk renais
sance, billedfremstillingen for alvor tog opsving, i «Dipylon
tid», begyndende jernalder. Det var da Homers epos skil
drede den heroiske,, akæiske tid, det var da Homer og Hesiod,
som det heder, skabte de græske guder. Det var da den
belleniske gudeverden modtog rige tilskud fra Orientens my
tologi, og da nye myter dannedes efter dennes billeder, som
særlig den fønikiske verdenshandel spredte. Det er denne nye
kulturbølge, da efter den «doriske» bondekultur den udvikling
begyndte, der hurtig førte frem til den høie klassisk-hellenske
kultur, da ogsaa i Italien ariske stammer først fik nævneværdig
billedkunst, den bølge, som gjennem eller udenom Alpe
landenes jernalders Hallstatt-kultur bragte Norden den y ngre
bronsealder, det er først den, som kan have givet Norden de
billedfremstillinger, i bronse i vaser, i vævnad, som viser sig
som stadige bærere af sagn- og mytedannelser.
Andetsteds haaber jeg at kunne føre tilstrækkeligt bevis
for, at vore ældste fyldigere billedfremstillinger, hellerist
ning ern e, væsentlig maa tolkes som afledet af Dipylon
tidens billedkunst. At man i helleristningerne har gude-frem-
335
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
