Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Den maleriske dekoration av San Francesco-kirken i Assisi, et bidrag til Cimabuespørsmaalets løsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den maleriske dekoration av San Franeesco-kirken i Assisi.
Men Madonna Rucellai er ikke Cimabues værk. Det er
ikke engang av en florentiner. Det er nu godtgjort ved indre
og ydre grunde, som efter min mening nærmer sig til evidens,
at dette strengt kirkelige, festlig skjønne billede er et arbeide
av den sienesiske maler Duccio di Ruoninsegna, bestilt hos
ham i 1285 av vor frues broderskab i Florens.
Seiv den tyske skole av kunsthistorikere, som beherskes
av Henry Thodes autoritet gjennem hans store værk : Franz
von Assisi und die Anfänge der Kunst der Renaissanee in
Italien —ja endog Thode seiv begynder at vakle. Av fler
og fler fra dag til dag blir Madonna Rucellai frakjendt
Cimabue.
Men den opløsende kritik, indhuggene som blir rettet
mot Cimabue, stanser ikke med dette.
Siden Franz Wickhoff, i Wien, utgav sin avhandling
«Ober die Zeit des Guido von Siena», 1889, hvor han mener
at ha gjort det av med Cimabues ry som epokegjørende
kunstner, har en skepsis bredt sig: Cimabue er blit et kom
promitteret navn. Seiv den gamle Franz Xaver Kraus nævnte
før sin død Cimabue og hans værker med største forsigtighet.
Og yngre kunsthistorikere, som følger fremskrittene og vil
være moderne, fører vanskelig navnet Cimabue i sin pen.
Langton Douglas tar i sin nye utgave av Crowe og Cavalcaselle
den sidste konsekvens av Wickhoffs negative standpunkt, og
utsteder følgende « Verdikt »: «For den videnskabelige
kritik er Cimabue som kunstner en u kj en d t per
sonlighet.»
Av alle de værker som siden Vasaris tid indtil den dag
i dag har vært opført som Cimabues, er bare et eneste
godtgjort som hans ved samtidige aktstykker, evangelisten
Johannes i mosaikken som smykker apsis i domkirken i Pisa.
Av domkirkens gamle regnskaper vet vi at Cimabue fik
utbetalt løn for sit arbeide med denne skikkelse flere gånger
i 1301. Det er som om Wickhoff ikke finder haanende ord
nok, nåar han vil karakterisere denne Johannesskikkelse
(som vel nærmest bare er utført efter arbeidstegninger av
Cimabue), og han opsummerer sin dom om den saaledes:
«Denne skikkelse viser os den sidste matte avslutning av en
døende kunst, ikke en mester som grundlægger en ny ret
ning. »
389
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
