Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Barndomserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* *
Barndomserindringer.
castle, jeg tror i et par aar. Min fader dvælte gjerne ved
minderne fra England. Den præst, hos hvem han boede, var
nok sekretær i et arkæologisk selskab, og paa grund deraf
kom min fader til at følge ham paa flere udflugter i Eng
land. Paa en af disse havde de talt med den tyske natur
forsker Leopold von Buch. En anden gang havde min fader
med sin vært været i selskab hos boghandleren Constable i
Newcastle sammen med Walter Scott. Gjennem min faders
fortællinger og Walter Scotts romaner fik jeg tidlig interesse
for England og Skotland. Efteråt jeg havde studeret i Tysk
land, var det min plan at reise til London. Men deraf blev
der intet, da jeg kort efter blev gift. Det er derfor som om et
savn er blevet udfyldt for mig derved, at min søn Alexander
er bleven godt kjendt i England.
Min fader og min moder var fætter og kusine. Min
moder døde da jeg var 4 aar gammel.
Der dæmrer for min sjæl et eneste svagt personligt
minde om min moder. Jeg gik, ledet ved hendes haand,
ude i furumoen ved Larvik, da sprang et ekorn op, jeg greb
en sten og vilde kaste efter den, men hun hindrede mig deri.
Men fra andre har jeg et dyrebart minde om hende, thi
alle de, som havde kjendt hende, holdt af hende og havde
sørget over hendes bortgang.
Min fader talte sjelden til mig om min moder. Men det
kunde stundom hænde, f. eks. nåar vi sad sammen en søn
dags formiddag efteråt de andre var gaaet i kirken, at han
aabnede en gammel kommode, viste mig hendes smykker og
hendes brudekjole.
Da saa han mig kjærlig ind i øinene og kyssede mig
stille paa panden.
Min fader var trælasthandler, kjøbte tømmer i Larviks
opland og udskibede det navnlig til Holland i hollandske
fartøier, som hentede det i Larvik. Fra fjeldet bag Storgaden
holdt man udkig efter hollænderne, og nåar en øinedes i det
fjerne, roede min fader eller en af mine brødre ud, ofte en
halv mil ud eller mere udenfor Fredriksværn for at praie
den ankommende hollænder. Vi var mangen gang, nåar
vinden var sterk, ængstelige for denne færd paa det aabne
401
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
