Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Barndomserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophus Bugge.
hav. De hollandske fartøier kom navnlig fra Harlingen,
Groeningen og Delfzyl. De samme fartøier kom jevnlig igjen
aar efter aar. Flere af skipperne blev betragtede som gamle
venner og havde honningkager med til alle i huset, baade
børn og tjenestefolk. Skipperne og deres koner spiste ofte
hos os om søndagen. De var vel efter dannelse nærmest at
betragte som bønder. Kvinderne havde nationaldragt med
brede forgyldte plader til begge sider af panden. Dengang
kunde jeg og mine kamerater pludre lidt hollandsk. Vi
vidste god rede paa forskjellen mellem en kof, en smakke
og en tjalk. Mine kamerater kjendte endog de fleste hol
landske fartøier, som pleiede at fare paa Larvik, nåar de fik
øie paa dem ved indløbet til fjorden.
Sjøliv og skibsfart var hovedinteressen hos de fleste af
de mennesker, som omgav mig i min barndom, og det före
kommer mig paa mine gamle dage, som om jeg har et tryg
gere og fyldigere kjendskab til vort folk, fordi jeg har i min
ungdom kjendt saamange mennesker i andre livsstillinger
end den, som blev min egen.
Uagtet jeg i min barndom stod langt tilbage for alle mine
jevnaldrende i al legemsidræt, glædede dog ogsaa jeg mig ved
det friske liv paa stranden og paa sjøen. De i Larvik
hjemmehørende fartøier var som vore gamle venner. Min
fader havde part i et skib, «Mette Margrethe», som gjaldt for
det ældste skib i den norske handelsmarine. Det gik i træ
lastfart fra Sundsvall og andre steder ved den Botniske bugt
til England, især London. Det var saa ofte lappet og for
hudet, at der vel ikke var meget igjen af dets oprindelige
skrog. Men derfor havde det ogsaa en lang historie at for
tælle, og efterretninger om dette skib modtoges som tidender
fra en nær slægtning.
Gjennem min faders forretninger blev jeg ogsaa tidlig
kjendt med mange bønder. Forholdet til flere af dem havde
meget af patriarkalske tiders trohjertighed. Det var dels
bønder fra Larviks nærhed. Thi flere af mine slægtninge eiede
gaarde omkring Larvik, og efter min morfar havde mine
brødre og jeg faaet gaarden Dreng i Tjølling sogn i arv. Men
dels var de bønder, som jeg blev kjendt med, ogsaa de, der
eiede skove, fra hvil-ke min fader kjøbte tømmer. Fra
Hedrum, Lardal, Sandsvær og endelig Numedal.
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
