Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Barndomserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barndomserindringer.
Ogsaa forholdet til min faders arbeidsformænd og arbei
dere, især bjælkehuggere og fløtere, gav mig i min barndom
et stort og mangesidigt personbekjendtskab, paa hvilket jeg
i senere aar med glæde har tænkt tilbage. Især om som
rneren færdedes eller boede jeg oftere i mine sidste skole
dage ude paa Dreng eller andensteds paa landet i nærheden
af Larvik. Da Dreng laa ved Viksfjorden og var nabogaard
til Kaupang, fik, tror jeg, her mine vaagnende historiske in
seresser ligesom fast fodefæste. I de tidligste aar jeg mindes,
gik de samtaler jeg hørte, ofte tilbage til «krigens tid». Der
fortaltes om dristig fangst og seilads med kaperskibe.
Jeg gik i Larviks middelskole og blev meget tidlig be
stemt til studeringerne. Jeg formoder, at jeg i mit ottende
aar begyndte at læse latin.
Mine lærere var brave og elskværdige mænd. En af
dem, vor rektor Ahlert Hysing, var en eiendommelig person
lighed. Han var i hele sit væsen udpræget bergenser og for
skjellig fra det østlandske naturel. Vi opfattede ham som en
i sin optræden finere personlighed end de fleste andre, med
hvem vi kom i berørelse.
Et af mine allertidligste barndomsminder er, at jeg, som
dengang endnu ikke var kommen paa middelskolen, saa
rektor Hysings første hustru, født Koren, blive begravet. Hun
var almindelig elsket, og hendes jordefærd fandt sted under
sjelden deltagelse. Jeg tror at mindes, at kvinder strøede
blomster. Efter denne tid var rektor Hysing længe dybt
nedbøiet og havde mistet meget af sin kraft som lærer. Men
da jeg i skolens høiere klasser nød hans undervisning, havde
han gjenvundet sin friskhed og kraft. Han havde meget tørt
humor. Jeg ser ham endnu slaa paa sin sølvsnusdaase og
med et glimt i øiet udsende en skjemtende bemerkning, som
rammede sikkert og virkningsfuldt. En liden scene, som op
lyser hans forhold til hans elever, kan jeg fortælle. I et fri
kvarter blev vi opmerksom paa, at et høit skab, som stod i
klasseværelset, ikke rakk helt op til loftet, saa der var et
smalt mellemrum mellem dette og skabet. Vi fik da lyst til
at vide, om der laa noget deroppe paa skabet. Paa to af
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
