Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giosué Carducci.
ind i det. Det athropologiske studium er desuden, som
bekendt, ilde set, saavel fra konservative rigsenheders side,
som vaaker over sine unaturlige konglomerater, som hos de
ytterligstgaaende fremskridts-partier, fordi det her kommer
paa tverke med deres arv fra den franske revolution, med
læresætningen om menneskernes lighed. Som om folke
slagene nødvendigvis maatte komme op at slaas, straks de
blev sig sine forskelligheder bevidst ! Det gaar imidlertid sin
videnskabelige gang, og vil nok før eller senere rykke i för
grunden; et tilsyneladende uskyldigt studium som folk
lore, som ial stilhed sokner efter folkepsychologiske karakter
træk, blir jo et ledd i den selvsamme udviklingens gang,
fra den dag det lægger frem de resultater, som peker ud
over barnslige kuriositeter og har almen interesse.
Man har indvendt imod Woltmann’s paastand: jamæn
hvorfor blev da ikke renæssancens kunst lige stor og
større i hjemlandet nordenfor Alperne, hvor der var endnu
mer Germaner, udelukkende Germaner? Det er selv
følgelig en træffende indvending; med den rammes, synes
jeg, hans ensidighed: Woltmann er jo Taine opigen paa den
modsatte kant. Spørsmaalet er visselig sværere og mer ind
viklet end som saa.
Et par steds i Italien er e har jeg, drevet av trang til
en forklaring, antydet at det var race-b landingen som
betinged renæssancens kunst i Italien, blanding av det italienske
folke-element med det nordligere. Den som med fornem
melsen av Italienerens kunstgemyt fra idag i frisk minne
staar i Mediceer-kapellet, han siger nemlig med instinktets
intuitive sikkerhed til sig seiv: folkets sjæl er blit en anden;
racen er i høi grad blit en anden! Men det vil jo igen
fornuftigvis kun si: det germanske blandings-element er avtat
siden hin tid. Biandingen som saadan og i og for
sig betinger kunst; den gir øiet dets kast, evnen til at
se fra flere kanter; den gir sindet den porøse konsistens,
som saa ofte betinger den v i r k e 1 i g fornyende, den v i rke 1 i g
skapende kunst. Egenskaber som vel vilde nævnes «svaghed»
eller «holdningsløshed», om de fandtes hos godtfolk i det
daglige liv, og «troløst svigerblik», hvis det optraadte i handel
og vandel. Ser man kanske ikke f. eks. i den gamle historie
at hvor stammen isolerte sig og holdt sig ren mod ind-
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
