Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
blanding, sprang ingen kunst frem? Stod Sparta’s kunst
høit? men hvordan stod Jonernes og Attika’s, hvor indgifte
nordenfra fandt sted? Eller Romerne i Latium, som for
tætted sig til verdens-erobrere : hvor er egentlig patriciernes
kunst? Deres eneste virkelige lyriske gemyt, med lidt av
Verlaine’s rørlighed i smaaviserne Catul var født
nordenfor Po, hvor Celterne hadde sat sig fast. Og det blide
natursyn hos Vergil fra Garda-sjøen virker lige fremmedartet
i sit romerske miliø, som for sin tid Assisi-munkens intime
natursamliv er det, han som muligens var provenealsk op
blandet.
Dette moment, biandingen, har Woltmann altsaa ikke
øie for; han tror at der av race-rendyrkelsens uhullede
resultat skapes kunst. Det har jeg i dette tilfælde vanskelig
for at tro. Men i ethvert fald er man nu inde paa et helt
nyt og frugtbringende syn paa fænomenet; nye tider er
simpelthen ved at oprinde for kunstens og digtningens historie.
Der gis nemlig ikke længer nogen vei udenom, for at naa
den hele og fulde forstaaelse av mangt et kunstværk, naa
synet. Det vil atter gi kunstens studium dybde og befri det
for det flate, kosmopolitiske kræmmer-syn; det er vistnok
paa en maade «romantiken», som her efter lange tider
paany banker paa døren den retning som i sin tid udarted
til reaktionær literatur, men hvis egentlige og historiske
formaal var netop dette, at fremdrage i hvert land de vage
stemningsbølger som er folkesjælens rytme, kort: at genføde
folkets mystik.
Det studium vil sikkerlig gi indsigt paa mange av kunst
historiens netop mest dunkle og mystiske feiter. Det aner mig
saaledes at ad den vei vil det spørsmaal løses, som heder
barokken, den kunsthistorien hidtil maa siges at ha pas
seret nærmest med et skuldertræk, men som kanske inderst
inde ingenting andet var end en naturlig bestræbelse for
tilegnelse og inderliggørelse av det nærmest foregaaende stof,
av middelalderen, istedenfor av antiken, som laa for svimlende
fjernt et forsøg som paa italiensk grund maaske paa forhaand
var viet til forlis; det intime og store bag dens saa titt mis
lykkede kunst, aner det mig, vil ved det studium først op
fattes rigtig. Det kunde vel ogsaa hænde at gennem dette
studium vil det gaadefuldeste i gammelfransk kunst dea
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
