Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci - I - II. Maremma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maremma.
Giosué Carducci.
normanniske gotiks fantasi-skapelser (som dens «gargonilles»)
og i det hele den ornamentik som er i slægt med menneske
dyrene hist oppe paa Notredamens gesims ialfald rykke
vor anskuelse nærmere; thi der taler bl. a. race og race
blanding ud av disses uudgrundelige træk; ja, det er
egentlig derfor de fængsler. Det aner mig endvidere at
det studium vil belyse hvorfra den strid og verdens-smerte
stammer som stod i Michel Angelo’s bryst; at kanske der
inde har mødtes to racer, som endog har hat ordet hver
sin stund; og han har under sit arbeide ikke seiv
fattet grunden til den illusionens bratte død, som Italieneren
i ham hidkaldte; men instinktmæssig saa han illusionens
hellighed og ukrænkelighed, og Germanen i ham forlod «Il
gi o r n o»s ansigt ufuldført.
Giosué Carducci er netop en brillant prøve paa den
almene italienske gemyts-beskaffenhed, paa hvis baggrund man
ikke kan fatte en Michel Angelo eller en Masaccio eller en
Mantegna. Han er sjelden uopblandet, av enkleste konstruk
tion; han er ren race, forsaavidt den endnu kan siges at
existere paa halvøen. Siden renæssancens dage er den ud
jævnet, og den italienske vitalitet har nu fortrængt, eller helt
slukt, det nordlige, skøre element; stammen er mer solid,
mer tæt end den var. Og altsaa for dette, som vi i øieblikket
opfatter som italiensk aand, for det udadvendte, for al den
herlige vitalitet, som ikke kender tvil, men som ogsaa er
förment at naa ned i virkelig ny muld, er han, baade som
menneske og i sin kunst, i bedste forstand et helstøbt udtryk,
en type. I ham er hel ved. Og her er just ingen sjælsdyb
at sokne i for en kritiker, intet stof for en psychologisk
gætnings-evne, end si, intuition. Det enkle som er, har han
i sine udgaver til og med seiv kommenteret.
Giosué Garducci er født 1835 nær Pietrasanta i det
toseanske Mare mm a, en liden by paa kyststrækningen midt
mellem Pisa og Spezia, ikke langt fra marmorbruddene
Carrara og Serravezza. I en dalbund skal fødestedet ligge,
417
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
