Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 Samtiden. 1907.
En situation i Wergelands liv.
Saaledes indsendte han i juni til stortinget et grund
lovsforslag om at give jøder adgang til landet. Forslaget
var ledsaget af en vidtløftig begrundelse, hvori han ogsaa an
tyder et mere omfattende toleranceprogram 1. Han taler om
«med Aarenes og Traditionens Hellighed at bortmane ethvert
Attentat paa de vigtigste og omtvistede Punkter af Grund
loven», ord som nok maatte synes dristige i dens mund
der netop havde modtat en understøttelse af den kongelige
attentatmager. Og følgehde passus minder endnu mere om
statsborgerredaktøren og viser forresten Wergeland som den
profetiske politiker: «... Der kan indtræde Kombinationer
af Omstændigheder, Nødvendigheder som bryder Love, og i en
Kamp for sin Tilværelse kan denne saa urokkelige Grundlov
undergaa ligesaa pludseligen en forherligende Gjenfødsel, som
den fødtes og blev til under en Kamp hvori Folkets Tilintet
gjørelse laa i den ene Vegtskaal.»
Med fuld ret har Wergeland seiv ligeoverfor Ridderstad
anført denne «politiske idræt» som bevis paa sine tendensers
uforanderlighed.
Han hasted ogsaa med at vise at det ikke bare var en
poetisk frase nåar han erklærte pensionen for et honorar
for fritvalgte arbeider for alm nens oplysning. Allerede
7de juni udkom hans «Læsebog for Almue-Ungdommen».
Det var «andet meget forøgede og forbedrede» oplag af
hans første læsebog. Den indeholder paa 57 smaa sider en
encyklopædisk, knap fremstilling af den menneskelige viden,
og kaster ofte et interessant lys over Wergelands syn paa til-
1 Se Stortingstidende for 1839, side 715 ff. Den opgave som W. saaledes
med sin sedvanlige energi tog fat paa, var moden til løsning. Han havde
allerede 2 aar i forveien udtalt at «Staten ved den illiberaleste Para
graph i sin Grundlov havde begunstiget den Lutheranske Ortodoxie»
(Statsborgeren H. 23, s. 203, 13de aug. 1837). Opgaven var ogsaa pegt paa i
en bog som netop var udkommen den vinter (jan. 1839): Wollert Konows
«Breve», som Wergeland maa have kjendt da han polemiserer mod dem. I
disse breve havde Konow forresten paa en for ham eiendommelig flaaset
maade, men med umiskjendelig varme drøftet baade statskirkens og jøder
nes grundlovsmæssige stilling. W.s behandling af spørgsmaalet i nævnte
stortingsdokument er langt grundigere og vidtskuende, ja den har faat karak
teren af en kulturhistorisk afhandling. I Sverige var jøderues emancipation
sat paa dagsordenen i 1838. I Danmark ligesaa. (Forslaget blev affattet mens
han endnu bodde paa Gronlien, altsaa før 27de april, se «Hasselnødder», stykke 24.
W. omtaler det i et utrykt brev fra slutningen af mai.)
445
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
