Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv. V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Eitrem.
tid i forveien havde vakt hans venners betænkelighed og for
bauselse 1. Da kongen tirsdagen den 28de mai kjørte over
Stortorvet og naadig hilste den store folkemasse som var
mødt frem for at rope hurra, var sikkert Henrik Wergelands
imposante og iøinefaldende skikkelse at se i massen, og han
har ganske vist ikke undladt at vise sine følelser ved anled
ningen. Næste dag, da kongen passerte Vormsund, blev han
hilset af Wergelandske strofer, ligesom ved sin ankomst til
Kristiania 5 maaneder i forveien. Paa Hans Majestæts næste
fødselsdag (26de januar 1840) sang Wergeland «Kongens Skaal
i Champagner», og næste 26de januar dråk han Høistsammes
skaal i champagne saa grundig at «Nyregranskeren» Daa
fordømte ham som en rojalist ! (Se Engelsk salt og Granskeren
for februar 1841). Som et yderst mistænkeligt symptom no
terte man sig ogsaa den omstændighed at Henrik Wergeland
herefter holdt op med at demonstrere paa 4de november,
hvilket han regelmæssig og halsstarrig havde gjort i mange
aar, sidst i 1838, da han havde sunget republikens pris
og skandinavismens fordømmelse i digtet «Norges tjelde».
Ja hans far og hans søster kunde nok ryste paa
hodet og si, «du geniale uforstandighed». De hans aller
nærmeste forstod ham, og vi, som begynder at faa
ham paa afstand, forstaar hvad hans aandsfrænder ikke for
stod, og vi tinder sammenhæng der hvor de ikke fandt den;
det var jo bare hans gode samvittighed som talte ud af ham;
han vidste med sig seiv at han intet havde gjort eller tænkt
som maatte skjules. Dette er den psykologiske forudsætning
for Henrik Wergelands forhold til Karl Johan. Derfor bærer
ogsaa hans kongelyrik et saa egte præg det var egte jubel
og egte lyrik, ja af den egteste han har leveret. I denne og
den følgende tid slog han stadig sine ellevilde lerketriller til
Karlers og Oscarers pris stadig høiere og høiere oppe.
Man kan ikke undgaa at tænke paa Welhavens ydelser i en
lignende situation. I sine unge, luvslidte dage anslog han
regelmæssigen og elegant sine noget konventionelle akkorder
ved statholderlige og kongelige fødselsdage og andre epoke
gjørende begivenheder paa høiere og høieste sted, men
1 Se Sylvester Sivertsons anmeldelse i Mrgbl. 10de januar 1838 og
L. Kr. Daa i Granskeren februar 1841.
448
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
