Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Maalstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maalstriden.
sprogformen ikke er maalet i og for sig, men kun et middel
for den samlede nationale selvudfoldning.
Det er ikke mange lande i Europa, som ikke har sin
sprogstrid gaaende. Men i de fleste staar den mellem afslut
tede, indbyrdes fnldstændig fremmede sprog. I Finland f. eks.
kan finsk og svensktalende finlændere umulig forståa et ord
af hverandres tale uden fra barnsben eller med megen
møie senere at have lært to sprog af helt forskjellig sprog
stamme. For udgangen af striden her kan kun tænkes to
muligheder. Enten seirer det ene sprog, den overveiende
majoritets, helt og udrydder helt det andet. Dette synes
kanske at være den sandsynligste udgang i Finland. Seiv
om de svensktalende bor godt samlet i de to kyststriper ved
Finske bugt og Bottenviken, saa udgjør de dog kun en
syvendedel af den finskej nation og vil derfor finde det van
skeligt at kunne hævde stillingen mod en saa overvældende
og kampdygtig overmagt. Nationalt staar de ogsaa svagt ved
at maatte søge støtte hos et folk samlet i en anden stats
organisme. Betingelserne for en særskilt finsk kultur paa
svensk sproggrundlag synes derfor for øieblikket i hvert
fald meget usikre, ligeoverfor den samlede sterke vekst
paa suomi-sprogets grund. Historien kan gjentage sig. Arkæ
ologisk kan vi vise, at en udviklet nordisk civilisation, som
har raadet kanske i aarhundreder ved kysterne i broncealder
og tidlig, romersk jernalder, omkring vor tidsregnings begyn
delse, er blevet visket ud ved et linsk-.ugrisk indsig gjennem
skogene indenfor det var først i vikingetiden, skandinavisk
kultur paany slog rod i Finland. Den varige nationale vin
ding for Finland ved igjen at bryde af forbindelsen med den
skandinaviske kultur ved at viske ud det svenske sprog i
Finland er ogsaa nu saa tvilsom, at sprogenheden vil bli
for dyrt kjøbt for nationen.
Eller og det er i hvert fald den almindeligste fore
løbige udvei i sprogstriderne sprogenes lige berettigelse blir
anerkjendt. Saa er det i Schweiz hvor smaa fransk- og
italiensk-talende minoriteter bare 20 og 5 pet. staar
officielt lige og frit i brugen af sine sprog som den tysk
talende majoritet. Det vil være doktrinært med maal
mændene at negte, at schweizerne alligevel danner en
samlet nation. Den absolnte sprogenhed findes neppe hos
463
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
