Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Olrik: Folkemindesamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Axel Olrik.
Finlands nationale liv og om dets videnskab, om dets brug
for «unge mænd», og hvorledes de en efter en kommer paa
deres plads, da forvandles han og er seiv en yngling i
tyverne, den forreste i flokken. Han er digter og samtidig
en videnskabsmand med omfattende og ordnet viden, og
med en matematisk detaljerethed i sin bevisførelse. Støttet
til det nyoprettede Folkloristiska Seminaret (det er almindeligt
i Finland at man tar eksamen i folkedigtning) skaber han
en skole af forskere, og rustkammeret for denne skare er
den skat som Finska Literatursälskapet gemmer i to store
skabe, den rejsende stipendiats og den jævne bondes
optegnelser side om side i alfabetisk orden; da man gav
rækken en foreløbig afslutning aar 1900, talte den 203 000
numre af folkeoverlevering. Hertil maa saa lægges de finske
forskeres indsamlinger fra beslægtede folk i Østrusland og
Sibirien. Desuden har den finske stat givet 10000 kroner
til afskrivning af dr. Hurts estniske samlinger.
De kender maaske ikke Jakob Hurts og hans samlingers
historie? Hvordan han, vakt ved Kreutzwalds udgave af
Kalevipoeg-sangene, blev skaberen af Esternes nationale
bevægelse, gav sine landsmænd en literatur og gav dem
skoler. Saa standsede den russiske regjering det hele, opløste
foreningerne, forbod bøgerne, omdannede skolefondene til
russiske. I disse trængselsaar kunde han kun gøre én ting
uhindret: at samle folkeminder, og med tusend estniske
bønder som hjælpere skabte han den store Hurtske samling,
som gaar op til 170000 numre. Straks efter hans død førte
K. Krohn den til Helsingfors, hvor nu en lille skare af
landflygtige Ester tjæner sig livsophold ved afskrivning for
Literaturselskabet. Saaledes nærmer folkemindcsamlingen i
Helsingfors sig til at indeholde hele den finske folkeæts
overleveringer. Og disse sidste rige samlinger har allerede
kastet ganske nyt lys over den finske kalevaladigtnings ud
spring.
Saa kort en vej er der nu tildags mellem den nedarvede
bygdeoverlevering og den videnskab der hæger om fortidens
eje og skaber aandslivets historie med dets bjælp!
Naar jeg ser paa alt dette, maa jeg tænke: var det ikke
ogsaa paa tiden at Norges folkeminder fandt sig et saadant
mødested og arbeidsplads? en norsk folkemindesamling?
478
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
