Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci. IV. Indflydelse og stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stirrer, frydes, vil ei mere
Giosué Carducci.
nationalskalds værk blir ifølge sägens natur vanskelig, hvad
man kalder, intim kunst.
Forsaavidt er Carducci en nationalskald. Han har seiv
i et digt fra 1887 Congedo (i Rime Naové) git det billede
av en digters kald :
«... Alle sine oplevelser, minner, fremtid og fortid, smæl
ter han om til en hvidglødende masse. Og saa lægger han det
paa ambolten, hamrer hvad et menneske behøver : til friheds
kamp han hamrer kaarder og skjolde, seirskranse, og til skøn
heden diademer, til fest trefod, altere og dyre skaaler. Men fer
sig seiv smir smeden kun en pil av guid . . .
som han skyder imod sole-skæret,
stirrer hvor i luft den svinder,
og den skinner ! . . .
Men Carduccfs udtryk er siet ikke folkeligt ; ogsaa her
træffer vi den merkelige forbindelse av gransker og impulsiv
improvisator. Han er imidlertid landets samling i metriken
og rytmen, i verskunst ; og under det arbeid har han, som
sagt, neppe set nyt liv og seiv om han saa, saa forstod
han det ikke. Han har vel heller ikke skapt en ny rytme,
end si et nyt versemaal. Ved sit skrivebord la han al sin
vildskab fra sig og iagttog i det formelle alle de overleverede
love med videnskabsmandens pinlige omhu. Som det utræt
telig ordnende geni han er, plnkked han aksene og bandt
dem i baand og bundt ; men han saadde ikke. I sin digt
ning og literære virksomhed sanked han frem de perioder i
folkets liv, hvor det var übændig og uvilkaarlig sig seiv: old
tiden, renæssancen, friheds-tiden, som endte med landets gen
reisning og samling; han indblæste billederne nyt liv og stil
led dem op for folket. Han har gjort det envist, ien litera
turhistorie udelod han saaledes Manzoni, Italiens W. Scott ;
men en nationalskald maa jo ikke forståa formeget den en
kelte, thi da bidrog han jo ikke til det brutale resultat, som
heder samling, og uden hvilket der ingen handling er mulig
—at si fra det hele folk. Men ikke alene hans lærdom
leded ham under dette arbeid, men ogsaa hans vitalitets
sunde instinkt, som fatted hvad folket i øieblikket trængte ;
487
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
