Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Den sjette sans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sjette sans.
naaes af den mest transcendentale filosofi. Synet af et rødt
hus og lyden af en trommehvirvel har intet tilfælles og
alligevel kan vi ikke «definere» forskjellen. Det er komplet
inkommensurable størrelser. De er ligesom ældre end be
vidstheden og akcepteres fuldt færdige af den. Hvis der alt
saa skulde være en «sjette» sans, saa maatte det være noget
ganske nyt, unævneligt, uudsigeligt, som ikke kunde kaldes
med noget kjendt navn eller forstaaes med noget kjendt be
greb. Hvis Fløttumgutten sauset paa en ny fuldkommen
übeskrivelig maade, som hverken var syn med form og
tarver, eller hørsel med lyd og klang, eller noget af alt det
vi før kjender ja da var der rimelighed for, at vi stod
overfor en ny sans. Men da vilde vi heller ikke forståa et
muk af det hele og spærre ham inde paa galehus for livstid.
Men nåar han fortæller os, at han ser og hører, da har vi
bare at svare, at det gjør vi andre ogsaa. Vi kjender baade
synets og hørselens organer, øiet og øret, og vi kjender saa
omtrent lovene for deres funktion.
En anden sats lyder: non saltus in natura der er
intet sprang i naturen. En ny evne opstaar aldrig pludselig
hos et enkelt individ, men tilhører hele racen, og naturen
har brugt millioner af aar for gjennem utallige slegtled at
udvikle den saa langt mod fuldkommenheden som muligt.
Har altsaa Johan Fløttum den sjette sans, saa har vi andre
den ogsaa. Har vi den ikke, saa har heller ikke han den.
Jeg er ligesaa troværdig som Fløttummen. Og jeg erklærer,
at hos mig findes end ikke det ringeste spor af fjernsyn
og da kan heller ikke han have det. Der er ialfald lige
saa meget bevisstyrke i min erklæring som i hans modsatte.
Nu kan man sige, at der er stor forskjel paa individerna
i en race. En evne, som vistnok alle har, kan være mere
udviklet hos en end hos en anden. Det er ganske sandt.
Men under forudsætning af, at alle mennesker har mere eller
mindre af den nye sans, ma a man tro, at den ogsaa findes
in nuce hos alle levende væsener. En vilkaarlig paastand
om det modsatte vilde trække diskussionen for langt ned.
Der er intet nyt i naturen. Alt er kim udvikling af noget
forhen bestaaende. Yort syn er kun en speciel anvendelse
af protoplasmaets evne til at irriteres af lys. Er det nu tænke
ligt, at naturen, som ellers udnytter alting, skulde have
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
