Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Den sjette sans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjælen er jo det vigtigste.
Dr. Bjarne Eide,
ladet en saa kostelig evne ligge fuldstændig unyttet hen?
Skulde der ikke blandt skabningens mangfoldighed findes en
eneste type, hvor denne sans var særlig udviklet som
lugten hos hundene, synet hos natdyrene o. s. v. Det er en
almindelig regel, at behovet skaber evnen. Jeg kan ikke
indse, at Fløttumgutten mer end andre dyr skulde have behov
for den nye sans. Tvertimod. Der er dyr, f. eks. proteus
anguineus og muldvarpen, som ved at leve i mørket har
mistet næsten eller fuldstændig synet. En tabt sans erstattes
altid af den, der er mest skikket dertil. Og noget mere skikket
til at erstatte synet end den sjette sans er ikke tænkeligt.
Den ypperste type for den sjette sans skulde da være muld
varpen og proteus anguineus. Gaa hen og se efter.
Hvis Johan Fløttum ved sin «evne» kan se paa 100 mils
afstand, hvorfor bruger han saa ikke den samme «evne» til
at se paa nært hold med? Hvorfor bruger han ikke den
sjette sans i sit værelse, nåar han leger med sine kamerater,
og nåar han læser sine lekser til skolen? Hvorfor tager han
sig for med hænderne, nåar han skal paa gaarden om natten
i belgmørke, istedetfor at bruge den sjette sans? Hvorfor
har han i det hele taget øine ; hvorfor gidder han have øine?
Han vilde jo være endnu merkeligere, om han ingen havde.
Tror man virkelig, at hvis det var saa uendelig spræl
lende letvindt at «se» uden øine, at naturen da vilde have
kastet bort millioner af aars langsomme og ihærdige arbeide
paa at lave øiet, det mesterverk af et fysisk apparat, der er
saa fint, saa klart i sin plan, at man næsten tvinges til at tro
paa en villende og tænkende skaber’? Eller alle de andre
vanskelige og indviklede sanseredskaber? Eller hele
legemet !
Hvis det var saa sprællende letvindt for sjælen at klare
sig uden legemet, at Johan Fløttums sjæl kan vandre om
kring i hundrede miles afstand fra ham seiv, hvorfor ialverden
skulde da naturen anvende billioner af aars møie paa at ud
vikle dette ufuldkomne legeme, hver dag skabe millioner af
nye og ved alskens kneb og kunstgreb holde dem vedlige en
stakket tid, indtil den overfor forholdenes vanskelighed opgiver
ævret igien og lader dem synke tilbage til det støv, hvoraf
de er kommet.
534
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
