Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Whistler og van Gogh - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Thiis.
den udvei at tale til dem og om dem gjennem billeder.
Med den intensitet, som han lagde i alt, han företog sig,
kastede han sig over tegnestudiet og opdagede, at han havde
evner. En slegtning af ham var gift med maleren Mauve,
og en kort tid nød van Gogh hans undervisning paa ate
lieret i Haag. Men de gamle hollændere i Mauritslmis og
Israels bondebilleder gjorde større indtryk paa ham end
Mauves gråa harmonier. Ogsaa Millet greb ham tidlig, og
han reiste fra Mauve ud paa landet mellem bønder i Brabant.
Her malte han i 85 Mangeurs de pommes de terre og en
række studier over mennesker i arbeide. Det at give «bonden
i sit arbeide paa jorden», er forsikrer han gjentagende i
sine breve til broderen Theo «det egentlig moderne, selve
hjertet i den moderne kunst, det som hverken renaissancen
eller hollænderne eller grækerne har forstaaet at gjøre . . .
Jeg spørger dig, kjender du i den gamle hollandske skole en
eneste mand, som graver, en eneste mand, som såar? Har
de nogengang forsøgt at gjøre en «arbeider»? Har Velazquez
forsøgt det i sin «Vandbærer» eller i sine typer af folket?
Nei! Figurene hos de gamle malere arbeider ikke!»
Først Millet, «den uforglemmelige mester», og «bane
bryderen» Daumier eller, af de senere, Israels har vidst at
male bønder, arbeidende mennesker.
. . . «Jo mere jeg beskjæftiger mig med det, desto mere
absorberer bondelivet mig skriver han i 85. Det
bringer saa forskjellige ting med sig, at man, som Millet
sagde, maa «arbeide som en slump negere», for at bringe det
til noget . . . Tilsyneladende er intet enklere end at male en
kludesamler, en tigger eller en eller anden slags arbeider.
Men der gives ikke vanskeligere motiv i malerkunsten end
saadanne dagligdagse figurer. Der findes - - saavidt jeg ved
ikke et eneste akademi, hvor man lærer at tegne eller
male en grøftegraver eller en saamand eller en kone, som
hæuger gryden over gruen eller sidder og syr. Men i liver
en by, den være nok saa übetydelig, er et akademi, forsynet
med et udvalg af modeller for historiske, arabiske og alle
slags figurer, som ikke eksisterer i virkeligheden.»
Og dog hævder han skal der langt mere til for at
male virkelige bønder i arbeide end for at male «Rettergang
i haremet» eller «Modtagelse hos kardinalerne ». Thi da maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
