Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Whistler og van Gogh - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Whistler og van Gogh.
man dag ud og dag ind leve i hytterne som bønder paa
landet, taale sommerhede og sne og frost, og ikke bare paa
en spasertur, men dag ud og dag ind som bønderne seiv.
Imidlertid følte han sig svag i kampen med alle frem
stillingens vanskeligheder, og i 85 gik han ind paa akademiet
i Antwerpen for endelig at lære noget. Men han blev der
bare et par maaneder, det var, som ingen kunde hjælpe ham
til at udtrykke det, som tyngede paa hans sind.
I 86 findes han i Paris sammen med de to kunstnereT
som kom til at staa ham nærmest i livet, Gauguin og Emile
Bernard 1. En kort tid arbeidede han sammen med Bernard
paa Cormons atelier. Men Paris tiltalte ham ikke. Han lod
sig nok paavirke af impressionisternes lysere farvesyn og
optog for en tid deres farvedelende teknik, navnlig kom han
under Pi s sar r o s ind flydelse. Men denne paavirkning var bare
forbigaaende, og han rystede alt fremmed af sig igjen, saasnart
han atter befandt sig ude i naturen mellem bønder. Det
var i Syd-Frankrige, i udkanten af Arles, hvor han boede i
flere aar de aar, som var de bedste og frugtbareste i hans
produktion.
Herfrå skrev han de fleste af sine breve til vennen
Bernard og til broderen Theo i Paris, de som efter hans død
blev offentliggjort i Mercure de France, og som bedre end
nogen anden kommentar til hans billeder maler van Goghs
sjeldne kunstnerpersonlighed og fortæller om det, han vilde
med sin kunst.
Her i det solrige syden, hvor jordens safter gjærer sterkere
under solbranden end der nord, hvor malerne malte graat
under en gråa himmel, her ilammede hans kolorit op.
«Gud, hvorfor har jeg ikke lært dette land at kjende
udbryder han da jeg var 25 aar istedenfor at komme hid
med 35. Men dengang var jeg begeistret for det gråa eller
snarere for det farveløse, jeg drømte mig altid en Millet og
havde min glæde af malerkredsen Mauve, Israels etc. . . .»
Selve solvarmen virkede mægtig inciterende paa hans
organisme. Under solens brand anspænder hele hans væsen
sig i vild intensitet for at naa det uopnaaelige. I solskinnet
maler han sig op i ekstase.
1 Den sidste har efter hans død gjort mest for at bevare billedet af van
Goghs personlighed.
555
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
