Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Whistler og van Gogh - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Thiis.
realisme, kommer han stadig tilbage til Daumier og Delacroix.
De lærte ham det væsentlige.
Allerede tidlig hævder han det, som nu mere og mere
trænger igjennem som sandheden, at «de var de store bane
brydere».
Og allerede tidlig staar det klart for ham, at det, det
gjælder om, er det meget vanskelige: at bevare farvens glød,
seiv om man gaar høit i lyset. «Lyset maa man give, og
dog gløden, de rige farvers dybde maa man holde fast
farvens glød og terrænets enorme kraft og fasthed.»
Fra Haag skriver han: «I museet har jeg tænkt saa
meget paa Delacroix. Hvorfor? Fordi jeg föran Hals,
Rembrandt, Ruysdael og andre stadig maatte tænke paa det
ord: Naar Delacroix maler, er det ganske paa samme maade,
som naar en løve sluger et stykke kjød.»
Og fra Arles et par aar senere: «Jeg tinder nu, at alt
det, jeg lærte i Paris, gaar ad helvede til, og at jeg kommer
tilbage til det, som ude paa landet syntes mig det rigtige,
før mit bekjendtskab med impressionisterne. Det skulde ikke
undre mig, om disse inden føie tid vil have meget at udsætte
paa det, jeg gjør. Det er jo ogsaa i virkeligheden mere
bestemt af Delacroix’ paavirkning end af deres. Istedenfor
nøiagtig at gjengive det, jeg ser föran mig, omgaaes jeg egen
mægtig med farven. Jeg vil netop fremfor alt opnaa det
sterke udtryk.»
Hans kamp var en kamp for stil og udt ryk. «Naar jeg
maler saaledes altid lige efter naturen, søger jeg i tegningen
at opfatte det vigtigste. Fladen, som konturerne begrænser
(de være nu vellykket eller ikke følte er de i ethvert fald),
fyIder jeg derpaa ud med forenklede larver. I alt, som er
terræn, maa den samme violette tone forekomme, hele himlen
maa i grunden være holdt i en blåa tone, lovverket blaagrønt
eller gulgrönt (hvorunder man med hensigt betoner det gule
eller det blåa) med et ord ingen fotografisk efterligning!»
«Farven udtaler noget i og for sig selv, det maa man
ikke överse, det maa man udnytte. Det som virker vakkert,
virkelig vakkert! det er ogsaa det rigtige.»
Denne instinktive fornemmelse af farvernes elementære
udtryksevne fører ham lige ind i en art koloristisk symbol
isme. Et sted, hvor han taler om forholdet mellem kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
