Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Breve og dagbøker fra det nationale gjennembrudds tidsalder. Ivar Aasens dagbok 1841
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagbok.
kjæmpede Rolighed og Glæde. Og Dyden seiv, hvor siet er
ikke ofte dens Skjæbne! Løgnen og Ondskaben seirer,
Uskyldighed forhaanes, forfølges og undertrykkes. Hvor
mange tusinde Ulykkelige have ikke med bævende Barm og
bristende Øie vendt sig op mod Himlen, bedende om Retfær
dighed og Sandheds Aabenbarelse? Og alt Dette skulde den
Retfærdige lade gaae hen uden videre 1? Nei, om endog Løn
eller Straf efter menneskeligt Begreb aldrig var til, Ret og
Sandhed maatte dog være til. Og al tsa a er en Udødelig
hed for Mennesket nødvendig; den maa være virke
lig. Og derom have Menneskene, endog før Kristendommens
vSol gik op, fundet sig overbeviste; derved have de styrket
sig i Livets og Dødens Kamp. Tanken om samme bragte
Nordens Kjæmper til leende at gaae Døden imøde, og Sydens
Yiismænd til at henrives af Fryd over Gjensamlingen med
«dem, de havde elsket og agtet». Den begeistrede de senere
Tiders store Aander; det var ikke Fordom, ikke blind Hen
givenhed til det Herskende, som ledede dem; nei, det var
dyb og alsidig Granskning, mod hvilken vore Tanker ere
som Myg om en Elefant. Lad os da ikke tænke formeget
om vor egen Viisdom. Hvorledes Tingene skal blive, er os
ikke givet at besvare; det nærværende Hefte af vort Liv[s]
Historie indeholder kim Gaaden,’ i det følgende vil Opløsnin
gen findes, skreven med straalende Bogstaver og adspredende
alle Mørkhedens Skygger.
Til Høimesse indfandt jeg mig i Nykirken, hvor Hr
Arentz 1 prædikede over Dagsevangeliet, der indeholder Lig
nelsen om den utroe Forvalter. Til Aftensang var jeg i Kors
kirken, hvor en Klokker (Q visl in?) prædikede. Disse Taler
kunde nok kaldes gode, men förekom mig dog at være af
mindre Yærd, end de som jeg hørte sidste Søndag og Fredag
(Daae og Reimers), og jeg erindrer heller ikke noget
af dem.
Jeg var to eller tre Gange til N—s Gaard, men han var
ikke hjemme, hvilket jeg meget beklagede, da jeg nu kun
havde to Dage tilbage af mit Ophold i Byen, og mit Ærende
1 Sandsynligvis Fred. Chr. Holberg Ar en tz, f. 1804, d. 1867 som fhv.
resid. kap. til Haus.
593
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
