Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Samfundsfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foregaa i høiere, statsretlige former.
Tidens tanker.
5. Udviklingen nåar den fuldeste udformning i en kapitali-
stisk konkurrancetid som igjen vil føre over i
fremtidens form, hvor den indre konkurrancekamp vil
Krapotkin opfatter ogsaa hovedtrinene væsentlig
ens. Men han lægger overalt hovedvegten paa den gjensi
dige hjælp, ikke paa formerne fra den indbyrdes kamp. Han
ser en form for den oprindelige stammekommunisme, reddet
gjennem den individualistiske privateiendoms herredømme i
de større stammesamfund, i landsbyen. Landsbyen, som
den viser sig hos de ariske barbarer i den ældste folkevan
drings tid, og som den viser sig den dag idag i den russiske
mir, med fælles jord, fælles redskaber, fælles arbeide, gjen
sidig hjælp paa alle feiter. Det er for ham som en ond,
fiendtlig magt, som tvinger disse idylkommuner sammen un
der samlet styre, hvad der ikke kunde ske uden angreb paa
deres indre bygning.
Og nåar han igjen tinder et lyspunkt i udviklingen, er
det i gilderne, de middelalderske sammenslutninger til gjen
sidig hjælp og samlet arbeide, som gav byerne samlet
styrke. Selvfølgelig bliver det igjen for ham en tvangens og
urettens tid, nåar igjen centraliserende statsmagt i enevolds
magtens tid desorganiserer gilderne. Og fremtidens idyl ser
han igjen kun i den udvikling, som viser sig i nutidens
utallige frivillige sammenslutninger til gjensidig hjælp, i lands
byer efter russisk mønster, andelsmeierier, fagforeninger osv.
For Spencer styrer udviklingen mod en tilpasning i
tænkning og i liv af det enkelte individ til samfundets krav
til fri og ord net bevægelighed saa fuldkommen, at ingen vi
dere sammenslutning end til den simple monogame familie
kommer paa tale. De altruistiske følelser bliver vide nok til
at passe for alle medmennesker ellers. Krapotkin synes
at se udviklingen mere i den fuldstændige opgaaen af
individet i frivillige mindre samfund med bevidst sam
arbeide med andre. Bedømt i lys af Spencers egen fram
stilling af udviklingslovene, som fører til stadig specialisering,
differentiering og samtidig sterkere organisk sammenknytning
igjen, integrering, vil man kunne sige, at en fremtidens sam
fundsbygning, hvor individerne saa at sige bevæger sig
frit og uafhængig af hverandre indenfor et samfundslegeme,
607
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
