Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Samfundsfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Andr. M. Hamen.
Andr. M. Hansen: Tidens tanker.
som ikke heller binder med merkbar styrke, maa blive
vanskelig at bygge, seiv af yderst fuldkommeng jorte, tilpassede
individer. Ligeoverfor Krapotkin kan man igjen sige, at en
bygning af mindre samfund til gjensidig hjælp, kun bestemt
af individets frivillige samarbeide med andre mod bestemte,
begrænsede maal, heller ikke kan give nogen fast integrering.
Hans historiske opfatning af alle samlende, høiere, statsdan
nende perioder som brutale indgreb i kommunefællesskabets
virke, fører, ligesaavel som Rousseaus opfatning af contrat
social, tilbage mod en rent opkonstrueret naturhistorisk idyl.
Det kan indvendes mod hele skemaet: stamme-militar
isme-individualisme i dets forskjellige former, at det er for
indskrænket, for specielt opstillet efter nordeuropæisk udvik
ling i de sidste halvandet tusen aar. Udviklingen i det men
neskelige samfund har sikkert gaaet mere vekslende veie.
Men holder vi os til denne udviklingslinje, saa kan man
neppe nære tvil om, at samfundet virkelig gaar en periode
imøde som Schäffers 6te. Der vil komme igjen en centralise
rende, statsretlig integrering, som maa til for at samle baade
den kapitalistiske konkurrance som jo ogsaa slutter sig
sammen til gjensidig hjælp i trusterne og fagforeninger,
landsbykommuner, med mere, i de former for virksomheden,
som giver de kræfter friest styrke, som virker til det større sam
funds vel, og dette gjennem konkurrancen for tilværelsen, indi
videts selvhævdelse, ligesaavel som gjennem de frivillige sam
menslutninger. Det vil nok kræve mere end ét videre ud
viklingstrin, før menneskene bliver saa gode, som Spencer
haaber, saa at individuelle følelser og samfundsfølelse falder
sammen. Og en ligesaa lang udvikling, foråt en socialistisk
statsledelse vil kunne som et alvidende forsyn tilfredsstille
de individuelle følelsers krav. Det mangler fremdeles som
før meget paa> at vi er istand til at lede samfundsudviklingen
efter indskrænkede rationalistiske spekulationer. Men vi kan
ihvertfald se, at den ikke bliver bestemt saa udelukkende
ved hensynsløs kamp mellem de enkelte, som udviklings
lærens forkjæmpere en tid var tilbøielige til at hævde. Sam
fundsfølelsen har virket med fra først af, og den vil virke
med fremdeles, med stigende styrke.
608
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
