Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Sandhed og digt om Harald Haarfagre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
eventyr, som ogsaa fortælles paa andre maader, har sit side
stykke i Eddekvadet Grimnesmaal, hvor det er Odin, som
/anges hos sin fosterson Geirrod, der ligesom Ynglingerne var
nidsk paa mad, og Geirrods unge søn Agnar, som skjærer
Odin løs fra fjetrene. Derpaa volder Odin, at Geirrod falder
i sit eget sverd og Agnar blir konge. Dette eventyr stammer, som
forskerne har vist, fra Vesterlandene, snarest fra walisiske eventyr.
Saa bliver Harald konge og beiler til en høibyrdig kvinde,
som snart kaldes Gyda snart Ragna. Hun svarer, at hun
ikke vil blive hans, før han har samlet Norge til ét rige.
Ogsaa denne fortælling er et vandresagn. Sakso Grammati
cus fortæller, at da kong Gorm beilede til Thyre Danebod,
svarede hun, at hun ikke vilde egte ham, før han bragte
hende hele Danmark i medgift. I Danmarks sagnold levede
Guritha, som var alene tilbage af kongehuset. Til hende
beilede Siwarus, en høibyrdig Sakser. Men Guritha, som i
stilhed elskede en anden, sagde, at han ikke maatte kræve
hendes haand, før han havde samlet Danmark, som nu var
sønderlemmet i flere stykker 1.
Blandt Haralds mange hustruer er der en, som er skabt
af eventyret finnepigen Snefrid. Kongen elskede hende
saa uvittig, at han ikke brydde sig om sit rige og hvad der
sømmede sig hans værdighed. Da hun var død, sad han
over hendes lig i tre aar, og hele tiden laa den døde Snefrid
der rød og hvid og saa ud som om hun levede. Tilslut
fandt en af kongens mænd paa at flytte liget; da slog stank
og alskens fæl tev ud af det, og ormer og padder og alslags
styggedom veltede ud. At dette er et eventyr, vil enhver
skjønne. Moltke Moe har greiet dets historie ud; han har
vist, at det eventyr, som ligger til grund for sagnet om Sne
frid, er udbredt videnom og bl. a. endnu fortælles i Telemar
ken, hvor pigen heder Snöfri, og at lignende sagn har været
fortalt baade paa de Britiske øer og om Karl den store.
Ogsaa til Harald Haarfagres mænd og til livet ved hans hird
har mange eventyr fæstnet sig. Jeg skal fortælle ét af dem.
Harald var engang i gjestebud paa Nordmøre hos en ung
enke, som var hans frændkone og hed Ingebjørg den rige.
Han ledsagedes af sine skålde og mange andre gjæve mænd.
Om kvelden skjænkede enken seiv i et horn og gik rundt
Jeg har til det foregaaende havt megen hjælp af prof. Moltke Moe.
652
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
