Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Sandhed og digt om Harald Haarfagre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sandhed og digt om Harald Haarfagre.
med det. Hun kom til skalden Audun Illskælda. Han tog
hende i haanden og sagde: «Du er en fager kone, og jeg
synes overmaade godt om dig. Vil du lade mig sove hos
dig inåt, skal jeg give dig denne guldring, som jeg har faaet
af kongen.» Hun svarede: «Du ved vist ikke hvad du siger;
for nu er du drukken. Men kongen vil hlive vred, om han
faar vide dette.» Audun svarede: «Det bryr jeg mig ikke
om, hvis du bare vil samtykke.» Hun saa paa ringen, som
syntes hende fager, og svarede: «Jeg synes godt om dig og
jeg skal gjøre efter din vilje, saasandt dette kan forblive
skjult. Men da skal du folge mit raad og komme til mit
bur, nåar der er gaaet en tredjedel af natten. Saa skal ski
gardsledet og de tre grinder foran buret staa aabne.» Audun
kyssede hende, da de skiltes. Derpaa kom Ingebjørg til Tor
bjørn Hornklove. Han gav hende ogsaa en guldring og af
talen blev, at han skulde komme til hendes bur, nåar halv
delen af natten var gaaet. Endelig kom hun til skalden
Ølver Hnufa, som ogsaa gav hende en guldring mod at faa
komme til hendes bur, nåar to tredjedele af natten var gaaet.
Audun kom til den fastsatte tid, aabnede de tre grinder og
naaede hen til Ingebjørgs bur. Men der var døren laaset, og
da han vilde vende om, fandt hart ogsaa skigardsledet stængt.
Ligedan gik det med de to andre. De blev ogsaa lukket
inde mellem grinderne, og de maatte ogsaa staa ude hele nat
ten i bare skjorten i frost og kulde. Om morgenen fandt
Harald og hans mænd dem. Kongen blev heftig vred og
tænkte en stund paa at tåge dem af dage, men lod sig til
slut formilde og sendte dem isteden paa en farlig sendefærd.
Der er i denne fortælling meget, som ikke passer til gammel
norske forhold, f. eks. de tre grinder, som var foran Inge
bjørgs bur og pludselig kunde stænges (altsaa med laas). Men
vor mistanke blir til vished, nåar vi finder det samme even
tyr, men i en rimeligere skikkelse, i «Tusen ogénnat». Her
heder det «Kvinden og hendes fem tilbedere». Der var en
gang en kjøbmand, som reiste til fjerne lande og var længe
borte. Imedens blev hans hustru glad i en ung mand.
Denne kom engang i slagsmaal med en anden og blev sat i
fængsel. Da kvinden fik vide dette, gik hun til valien (eller
politimesteren) og fortalte, at hendes bror ved falske vidnes
byrd var blevet sat i fængsel og bad om at faa ham løsladt
653
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
