Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Sandhed og digt om Harald Haarfagre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
Valien lovede at hjælpe hende, hvis hun vilde være ham til
vilje. Kvinden svarede: «Hvis du vil dette, da maa du
komme til min bolig; der kan du sidde hos mig hele dagen
og sove og hvile dig ud.» Derpaa gik hun til dommeren
(kadien), som ogsaa blev forelsket i hende og lovede sin
hjælp, mod at han skulde faa komme hjem til hende. Lige
dan gik det hos vesiren og hos kongen. Alle skulde de
komme hjem til kvinden. Derpaa gik kvinden til en snedker
og bad ham gjøre et skab med fem skutfer over hver
andre, som alle kunde laases. Den næste dag kom
først kadien. Hun tik ham til at atføre sig sine kostbare
klæder og iføre sig en styg gam mel natdragt. Neppe havde
han gjort dette, før det bankede paa døren. Kadien spurgte:
«Hvem er det?» Hun svarede: «Det er min mand.» Der
paa fik hun kadien til at gjemme sig i den nederste skuf i
skabet og laaste igjen etter ham. Den, som kom, varvalien;
men neppe havde han byttet klæder, før det bankede igjen;
ogsaa ham fik kvinden stukket ind i en skuf i skabet og
laaste igjen efter ham. Ligedan gik det med vesiren og kon
gen. Tilslut kom snedkeren og krævede sin løn. Men hun
svarede, at skabet var for trängt og fik snedkeren til ogsaa
at krybe ind for at se efter og laaste ham inde med de andre.
Derpaa flygtede hun med sin elsker; de fem tilbedere blev
siddende i skabet i tre dage, indtil folk endelig opdagede
dem og lukkede dem ud. Dette eventyr, som vel har været
fortalt i Østerlandene længe før det blev optaget i «Tusen og
én nat», maa være kommet til Norge enten over Rusland
eller ogsaa paa korstogenes tid over Middelhavslandene.
Det gaar endnu igjen i et svensk eventyr om «Hvordan kjøb
manden styrede det, saa hans ugifte datter fik gaa ifred for
stadens tre ugifte .prester».
Mange af de mænd, der nævnes som Harald Haarfagres
samtidige, er ligeledes opdigtede personer. Den, som afdæk
kede Snefrids trolddom og raadede til at flytte hendes lig,
kaldes Thorleif spake (den kloge). En Thorleif spake var
det ogsaa, som gav Halvdan Svarte det raad at lægge sig i
svinebølet og drømme der. Paa Haakon den godes tid var
Thorleif spake med at sætte Gulatingslagen, ligesom den
ældste Thorleif spake havde hjnlpet Halvdan Svarte med at
sætte Eidsivatingslagen. Endnn en Thorleif spake levede i
654
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
