Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Lappe-spørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
mod svenskerne, skjønt ingen heller kunde beskylde os for
uhøilighed, om vi ganske rolig havde holdt os til det ferske
Karlstad-forlig og henskudl en ny behandling af lappesagen
ihvertfald til den fastsatte frist var udløbct. Alligevel havde
seiv vi vel ikke indladt os paa at optage forhandlinger, som
- om de overhovedet kunde føre til noget maatte kræve
frivillig opgivelse af nordmænds utvilsomme lovlige ret, hvis
ikke forslaget var støttet ved en appel til almindelige filan
tropiske følelser det gjaldt at være skaansom mod en
stakkars fortrykt race, lapperne og til almindelig retsfølelse
det heder at lapperne var den oprindelige urbefolkning,
de eiede fra først af landet og er kun efterhaanden blevet
hindret i sin frie benyttelse af det ved den stigende opdyrk
ning af senere indtrængere. I den svenske presse er der alle
rede blevet talt meget smukt om dette og mere er tydelig
i vente. Og i Norge har der jo ogsaa været endel at høre
i den retning; der har jo ogsaa været en mere eller mindre
veritabel lappedeputation hos kong Haakon den 7de, som har
talt om udsondringen fra landets oprindelige befolkning.
Hos kong Haakon den ste indfandt den sidste «finne
konge» Martin sig personlig i 1324, med langt større ret til at
repræsentere denne, og han opnaaede ogsaa en kongelig reso
lution, hvorved hans folk fik adskillige beskyttende privilegier.
Kong Martin var imidlertid utvilsomt ingen lap. Og
ligeoverfor appellen til filantropisk medlidenhed og retsfølelse
kan det være gavnligt at gjøre lidt rede, for at lapperne ikke
har nogensomhelst ret som oprindelige besiddere af Norges
land, at de heller ikke gjennem tiderne er blevet stadig ind
skrænket i sit omraade ai" norsk opdyrkning, men tvertom
uafbrudt har udvidct sine bevægelser og stadig hai- trængt
videre frem udover nye landsdele.
Dette lader sig følge skridt for skridt. Som bekjendt ei
de nu kommet saa langt syd som høifjeldsvidden rækker,
helt ned til Setesdal (59° N. B.). Det var lappen Jon Anders
son, som i 1886 flyttede med 1000—1500 ren til Bykle. I
1890 kom Jonas Jonssan ogsaa did. Han havde en stor ren
ilok opimod 4000 dyr, men leiede i regelen kim en liden
flek til beite og lod sine ren gaa ugjætede over alle heier.
Han seiv og hans folk brød sig ind i sæterboderne og øde
lagde hvad som var forhaanden. Denne fin gjorde folk
667
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
