Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Lappe-spørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
fortræd paa beite og sæterboderne heder det hos Helland,
«Norges land og folk», Nedenes amt (I, 195).
Nu, i Setesdalen og det par steder til paa vidden, hvor
lappen er kommet med sine ren, er dette skeet saa nylig, at
det her lidet kan nytte at tale om oprindelig ret. Der gaar
vistnok sagn om, at der ogsaa før har været finner paa Vidda.
Folket i Byklom holdt slag med dem. Og folkene paa Lund
i Eidfjord gik paa renjagt sammen med den sidste fin, som
der her høres om. Men selve de spor, som findes efter disse
finner, ved Finsæt, i Finsdalen 0.5.v., viser, at de ikke har
drevet med tamren som lapperne, men, som sagnet ogsaa
fortæller, bare jagt efter vildren. Det er vidtløftige rengjærder,
rengrave og tomter efter stenhuse, som er fnndet, og i tom
terne er fundet «arktiske» skiferpilespidser, som viser, at disse
finner tilhører den virkelige urbefolkning i landet. Lapper
har det selvfølgelig ikke været.
Men oppe ved Rørostrakten, der mener ihvertfald lappen
at være sikker i sin ret som de første paa stedet. Længere
rækker kanske ikke deres hukommelse. I virkeligheden var
Kristian Kvart før paa stedet med sit kobberverk (1664).
Først i 1724 hører vi saavidt nævne, at der er kommet lapper
ned til Tønset (Tolgen), først omkring 1700 kom de til Ty
dalen (63 °N. B.). Herfrå søgte de straks at udbrede sig
ogsaa over de sydligere trakter mod Fæmunden, men mødte
her modstand af bønderne, som ikke vilde have deres dyr
ind paa sine slaattemarker, hvad man jo ikke egentlig kin
sige saa meget paa. I 1788 havde de imidlertid alligevel
faaet fast lod ved Fæmunden. 1 1810 kom de ira Røros
strøget vestover til fjeldpartiet mellem Orkla, Gula og Gloma
og sydover mod Osbygden, paa vestsiden af Gloma. Da del
ikke lykkedes at holde lapperne væk med sine ren fra byg
dens slaatter og havnegange med bare advarsler eller trudsler,
drog bønderne efter lensmandens opfordring afsted med ge
værer og ljaaer og dræbte 3—400 ren. Dette maatte de bøde
for, men i 1815 blev der förlig med lapperne, som lod sig
betale for at holde sig borte fra bøndernes eiendom og for
«ei for eftertiden at opholde sig med deres rensdyr i fjeldene,
der stoder til Dalsbygden med tilgrænsende bygder». Først i
1877 kom en svenskfødt lap, John Thomasson, igjen fra
Herjedalen med I—2ooo1 —2000 ren og trængte efterhaanden helt
668
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
