- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
36

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moltke Moe: Eventyrvandring og eventyrforvandling - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Moltke Moe.
fire aar til. Da de sidste fire aarene var gaat, kom fanden
for tredje gang:
«Nu er du da færdig, vét jeg?» sa fanden, han stak næ
sen ind gjennem smiedøren. «Fiks og færdig,» svarte sme
den, «nu kan vi reise nåar du vil. Men du,» sa han,
<det er en ting jeg har staat her længe og tænkt jeg vilde
spørge dig om : er det sandt, det de fortæller, at fanden kan
gjøre sig saa liten han vil?» «Jagu er det sandt,» sa fan
den. «Aa, saa kunde du gjerne gjøre mig den tjenesten
at krype ind i denne staaltraadpungen og se efter om den
er hel i bunden,» sa smeden; «jeg er saa ræd jeg skal miste
reisepengene mine.» «Gjerne det,» sa fanden, han gjorde
sig liten og krøp ind i pungen. Men aldrig før var fanden
kommen indi, saa smekket smeden igjen pungen. «Jo, den
er hel og tæt alle steder,» sa fanden i pungen. «Ja, det er
vel nok du sier det,» svarte smeden, «men det er bedre at
være fore vår end efter snar; jeg vil likesaa godt sveise ledene
litt, bare for sikkerhets skyld»; og dermed la han pungen i
avlen og gjorde den gloende. «Au! au! er du galen! Vét
du ikke jeg er inde i pungen da?» ropte fanden. «Ja, jeg
kan ikke hjælpe dig,» sa smeden, «de sier for et gammelt
ord: En faar smi mens jernet er varmt,» og saa tok
han storsleggen, la pungen paa ambolten, og dundret løs paa
den alt han orket. «Au, au, au!» skrek fanden i pungen;
«kjære vene! la mig bare slippe ut, skal jeg aldrig komme
igjen mere.» «Aa ja, nu tror jeg nok ledene er taalelig
sveiset,» sa smeden; «saa kan du komme ut igjen da.» Der
med lukket han op pungen, og fanden avsted, saa fort at
han ikke torde se sig tilbake engang.»
Er der ikke en overlegen frihet ogsaa i bruken og i om
smeltningen av dette træk til Fanden i nøtten? Sme
den her har gjort en kontrakt med fanden, og det er for
at hytte sit skind han narrer ham ned i pungen og træsker
løs paa ham; men i Fanden i nøtten vét smeden av in
genting: han tror det er en almindelig nøtt gutten vil ha
knækket og tar saa den mindste hammeren han har. Ikke
sandt: motivet er glimrende avændret.
Dette humoristiske drag, at smeden ikke vet hvad det
er han skal banke, mindes jeg foruten fra Fanden i
nøtten bare fra et par danske sidestykker til Smeden
36

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:39:43 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free