Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturfølelse.
væsener, og ogsaa blive helt ud hjemme i den livløse natur,
hvor menneskets haardhændte regulerende indgreb ikke har
forstyrret.
Den side af sagen, som angaar dyrenes egen psykologi
og arbeidet paa at spare dem for unødige lidelser, skal ikke
her røres ved. Jeg skal dennegang se lidt paa de indre be
tingelser for selve denne «længsel mod naturen» hos men
nesket seiv.
Det er ofte blevet sagt, at «naturfølelsen» er et sent og
kunstigt kulturprodukt, naturromantiken. Opfattelsen af
Alpernes skjønhed skal ikke være ældre end Rousseau. Vore
bønder tinder Jotunheimen styg, bare bygder som de brede
ved Mjøsen eller Trondhjemsfjorden fagre. Nu, sprogbrugen
i bygderne kan falde saa. Men i virkeligheden er der nu
alligevel en übegribelig stas med at komme tilfjelds, sæter
romantiken er adskillig ældre end Asbjørnsen. Og Asbjørn
sen har seiv skildret baade by-fiskeren og bygde-jægeren, saa
vi forstaar, at det ikke er udbyttet, allermindst det pekuniære,
som er det drivende motiv for deres slidsomme og uløn
somme stræv, men en übevidst længsel mod naturen. Vi
andre kan midt i civilisationen, i et liv i byen, som ikke
lader os se et glimt af urørt natur i lange tider, ikke et
vildere dyr end en spurv eller mus, ikke en myg, kanske
ikke en husflue, vi kan trods den aarlange vane føle læng
selen ud af det hele som unatur. Bare en søndagstur til
Frognerskogen eller Bygdø giver det fødte bymenneske en
uklar følelse af at være kommet i mere hjemlige omgivelser.
Denne længsel mod naturen kan for en del naturlig for
klares simpelt hen som en tra n g til aand e 1 i g hvi 1 e.
Selve kulturmennesket er endnu paa langt nær fuldt tilpasset
for det indviklede eiviliserede liv, hvor der uatladelig, fra
ualladelig vekslende hold, stilles krav til intelligens, til snar
raadighed, til udholdenhed, til uafbrudt hurtig indstillet op
merksomhed, en evindelig høispændt udvikliug af nerve
energi. Det føles som fred, som en lettelse at komme ud i
mere primitive, roligere naturforhold. Seiv mod livet i byg
den med det langsommere tempo virker livet paa sæteren,
paa det aabne, stille høifjeld som relativ ro. Selve trangeu
til hvile kan blive opfattet som længsel mod naturen.
Men denne forklaring slaar ikke helt til. Dette træder
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
