Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
kanske tydeligst frem ved, at længselen mod naturen, den
übevidste naturfølelse, saa stadig hænger sammen med den
udprægede smag for jagt eller fiske som ogsaa Asbjørnsen
skildrer det.
Der er netop udkommet i norsk oversættelse en tanke
dyb og morsom bog : Jack London: «Naar vilddyret kal
der». Den handler rigtignok om en hund og indeholder
en hel del god hundepsykologi, som jeg kanske skal komme
tilbage til senere —, men «moralen» i den gjælder tydelig lige
fuldt mennesket. Det siges ligetil: «Man mener, at det er
det eggende paatryk af gamle instinkter, som til visse tider
driver nutidsmennesket fra de larmende byer ud i skog og
mark for at dræbe med kemisk fremdrevne kugler af bly,
at det er blodlyst, selve nydelsen ved at dræbe.» Skil
dringen af, hvorledes den civiliserede hund bliver det fuld
»endte vilddyr, bliver lagt saa meget nærmere forstaaelsen,
fordi det er et dyr, som skildres, hvor tilbageslag i instinktet
ligger saa meget lettere at tænke sig.
Men hos mennesket, det bevidst tænkende, aandsbestemte
væsen, skulde denne forklaring for længselen mod naturen
ligge fjernt. Det er kanske ikke værdt at overdrive
afstanden. Livet er ogsaa udenfor kulturen, i naturtilstanden
en stadig kamp, der kræver anstrengt aarvaagen opmerk
somhed. Der er dog den forskjel, at de fleste dyr er langt
bedre tilpasset til sit liv, sin stilling i kampen, deres intel
lektuelle arbeide falder i enkle baner, som koster lidet nerve
energiforbrug. Ofte og især hos lavere dyr er det blevet rent
«instinktmæssigt». Det optages.fremdeles i bevidstheden,
men det sker uden valg, til en vis grad af sig seiv refleks
mæssig. Yi kan kanske forståa dette bedre gjennem et eks
empel. Naar man lærer at læse, fordrer det anstrengt
opmerksomhed, stridt arbeide at stave sig frem bogstav for
bogstav til et ord eller sætning og opfatte dets lydklang og
mening. Med øvelsen samler øiet det hele i et blik til be
vidstheden. En begyndende pianospiller maa bruge en læn
gere tid, før han med bevidsthed tyder en notes plads og
bringer den rette finger i rette stilling paa rette tangent.
Med øvelsen sker dette fuldstændig übevidst, refleksmæssig,
kanske samtidig med at tanken er optaget af andet. Dette
kan ske op til endnu mere komplicerede forhold. Person-
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
