Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
en liden del af vort samlede væsensindhold, som kommer
ind under fuldt lys i vor opmerksomheds centrum, bliver
behandlet og afgjort gjennem bevidst aandeligt arbeide, selv
stændig bestemmelse. En væsentlig del i det daglige er en
mekanisk gientagelse af det engang tillærte, letvindt erhvervet
gjennem efterligning. Saa det logisk tænkende, personlig
vælgende menneske spiller nu ikke en saa uafbrudt rolle
endda i sit eget daglige liv.
Alligevel er dog kulturmennesket stillet i saa overhaands
komplicerede forhold, at dets nervebaner paa langt nær kan
være blevet tilstrækkelig tilpasset, det gaar ikke af sig seiv,
det røiner paa. Saa længselen mod naturen kan være naturlig
trang til enklere arbeidsforhold.
Men vi har seet saa meget af instinktmæssige, übevidste
fænomener hos mennesket, vi har saa lidet greie paa det
fysiologiske grundlag for sjælevirksomheden, vi har specielt
saa lidet greie paa, hvad der bærer den utvilsomme arv af
aandelige egenskaber, ikke blot ofte til yderste detalj atavi
stisk i bogstavelig forstand, fra bedstefaderen, men i omfat
tende hovedtræk, racemerkerne, fra utalte slegtsled tilbage,
— saa vi har vanskelig for at afvise den forklaring, at natur
følelsen, længselen mod naturen i den særlige form, som
følges af jægerlysten, virkelig er nedarvet jægerblod, er
instinktmæssig träng efter oprindeligere levesæt, indarbeidet
i selve vor organisation, og at lystfølelsen ved# det svarer til
den lettere naturlige tilpasning til primitive, fæstede forhold,
som hos naturfolkene og meget længere tilbage endda.
Förklaringen kan støttes ved den almindelige biologiske
iagttagelse, at gamle atavistiske merker særlig optræder under
udviklingsstadier. Paafaldende legemlig hos insekter med
metamorfose, som kan leve en del af sit liv som orm, en
del som insekt. Legemlig gjennemgaar ogsaa mennesket i
fostertilstand stadier som orm, som fiskelignende individ
med gjællekar og gjælleaabninger o. s. v. Det legemlige
grundlag fra senere i udviklingsrækker erhvervet arv maa man
vente at finde paa samme vis under opveksten senere. Og
saa er det efter en hel række, tildels meget eiendommelige,
træk, at gutterne er blevet kaldt de «evig vilde». Men hos
gutterne særlig af arisk race er jægerlysten fuldstændig
typisk. Saa dette stemmer. Det kan dog indvendes, at det
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
