Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Henrik Ibsen (Meddelte af Halvdan Koht) - Til Julius Hoffory
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Miinchen, den 14. Februar 1889.
Kære herr professor!
Breve
Rom gjort mangehånde historiske studier og adskillige op
tegnelser, men ikke lagt nogen klar plan for lidførelsen og
altså endnu mindre skrevet noget af stykket. Mit livssyn var
dengang endnu nationalt-skandinavisk og jeg kunde derfor
ikke komme til rette med det fremmede stof. Så oplevede
jeg den store tid i Tyskland, krigsåret og udviklingen bag
efter. Alt dette bar for mig på mange punkter en forvand
lende magt i sig. Mit syn på verdenshistorien og på menne
skelivet havde hidtil været et national-syn. Nu udvidede det
sig til et stamme-syn, og så kunde jeg skrive «Kejser og
Galilæer». Det blev fuldført i foråret 1873.
Hvad De fortæller om den for mig fremdeles så velvillige
stemning i Berlin glæder mig af ganske hjerte, og ikke mindre
at jeg kanske nu har udsigt til at få et eller flere af mine
stykker opført i Schauspielhaus. Mit næste arbejde, når et
sådant foreligger, skal med stor fornøjelse blive indleveret.
Hjertelig tak for alt Deres opofrende venskab og ligeså
til de øvrige, der alle så trotast og utrætteligt tager sig af
mine sager! Hvor langt vilde jeg vel være kommet, ifald
jeg havde været henvist til at hjælpe mig seiv? Vær forvisset
om at jeg i taknemmelighed dybt erkender dette.
Deres venlige brev, som jeg modtog igår, skynder jeg
mig herved at besvare. Herr Anno 1 ønsker altså på plakaten
og ved opførelsen at ombytte det i Tyskland ikke brugelige
navn Bolette med«Babette» eller et andet pigenavn. Da mit
stykke jo ikke foregår i Tyskland så kan formentlig den af
ham angivne grund til förändringen neppe være hans eneste
eller vægtigste. Jeg formoder at han har en anden ved siden
af og imødekommer derfor gerne hans ønske. Babette kan
derfor indsættes istedet, forudsat naturligvis, at Arnholms
ytring, at navnet er uskønt, ikke vil forekomme tyske til
hørere uforklarligt. Herom kan jeg ingen sikker mening
have, men stoler ganske på Dem, også i denne sag.
Derimod må jeg bestemt gøre indvending imod at der
på plakaten sættes «Ein Seemann» eller «Ein fremder See-
1 Tysk teaterdirektør, som opførte «Fruen fra havet» i Berlin Iste gang
4de mars 1889 i Ibsens nærvær.
103
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
