Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edle Hartmann Schjødt: Kristianiakauserier. I. Karljohan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edle Hartmann Schjødt.
henholdsvis som en fansaakjæk kar eller som verdens
skjønneste kvinde. Ak ja man blir ganske ung og tosket i
sin gamle slitne hverdagssjæl. Det er altid, som der ligger
noget morsomt og venter paa en dernede. Og De er glad, at
De har tat Deres mest prunkende hat paa og de nye fikse
støvler. Og det, seiv om det er en ganske tarvelig liden alle
mandsdag, og en bitte liden skidden februarsol ikke større
end en tiøring staar og ser gammeljomfrusurt paa Dem bag
det grætne gråa skydække. Jeg vil da ikke snakke om en
ellevild vaardag, nåar hæggen og syrenerne gjør en gal.
Da er der bare to steder i verden, hvor der er ligesaa festlig,
og det er i Paris, nåar de røde kastanjer blomstrer, og nåar
les grands eaux springer i Versailles. Og pludselig har De
aldeles glemt Kristian IVs gade og sprætter nedover slots
bakken let som en tennisball. Og der synger en fy !
letsindig vise i Deres hode: «Laughing water» . . .
Og menneskene haster nedover. Der har vi de velnærede
advokater hvad kommer det af, at en sagfører godt kan
være lang og ranglet og asketisk og ha bukser med knær,
mens advokattypen er tykfalden og mæt og har spraglet
eller helst hvid vest’? Der har vi karlsbaderdrikkende pels
klædte middagsherrér med maverne i uorden. Og ældre
assessorer, som lyser i stille hvidlokket fryd over, at de har
havt sit «beneficium». Søte er de! Og studenter, studenter,
studenter. Dovne udsovede overforede lapsete rigmandssønner
og smaa flittige blaafrosne forvaagede forlæste tyndhalsede
studenter med slidte frakker og lave guttesnipper. Men det,
som pynter op, er dog de militære. En saan generalstabs
dødogpineofficer gaar en jo gjennem marv og ben. Men jeg
glemmer damerne ! Der kommer de ærbare " o saa ær
bare ! huskoner med smaa hedningemissjonshatte og store
bynet, ja jeg forsikrer Dem, de sparer 20 øre i sin
sjofle portemonnæ ved at gaa paa torvet; rigtignok gir
de 10 øre ud til sporvogn hjem og slider for 10 øre i sko
saaler, samt mister en to-tre timer til at strikke hed
ningestrømper i, men disse 20 ørene spart paa kaal
hodet og gulerødderne det er nu deres livsværdi og deres
beskedne skrytenummer ved middagsbordet. Og manden brum
mer tilfreds, — han gasser sig ved ordet «spare», men
aldrig tar han sin ypperlige huskone med paa teaterkafeen
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
