Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Udenrigspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
Rusland der vil kunne opnaaes ganske overordentlige for
dele offensivt ved at have en operationsbasis mod England i
Norge, saa meget nærmere det fiendtlige angrebsobjekt, saa
meget mere frit og truende for Englands oversjøiske förbin
delser. At holde et maritimt holdepunkt i det sydlige Norge,
f. eks. Kristiansand, med vold, vilde imidlertid ogsaa kræve
en betydelig magtudfoldelse af Rusland. Mod en kampdygtig
norsk hær, et effektivt kystforsvar ved Skagerak vilde dette
allerede kræve saa meget, at fordelene vilde være mere end
tvilsomme, særlig da Englands sjømagt vilde gjøre forbin
delsen østover usikker.
Helt anderledes stiller spørsmaalet sig for det nordlige
Norge. Det er vistnok saa, at Rusland allerede har en or
logsstation oppe ved Ishavet, men denne er uden effektiv
kommunikationsförbindelse med Ruslands kjerne, og den vil
aldrig kunne skaffes nogen virkelig kraftig basis seiv ved jern
baneanlæg. Under en krig vilde England her netop kunne
finde en saadan anledning som det nødvendigvis maa søge
sig, et punkt, hvor den kolossale russiske magt ikke kan virke
med bred overvældende front, men bliver nødt til at sætte
sin kraft ind efter enkelt linje og derfor langsomt kan tappes
for sin krigsevne som paa Krim, som i Mandsjuriet
medens England med sin uhyre energi-reserve vil kunne
holde ud. Men ganske anderledes gunstige forhold vilde
Rusland have strategisk, om dets grænse blev flyttet et langt
stykke sydover paa den Skandinaviske halvø, saa det fik kort
og effektiv jernbaneforbindelse gjennem strøg med egen fol
ketyngde til sydlig kyst, til Vestfjorden eller endnu mere
Trondhjemsfjorden. Jeg vil minde om, at det kun er om kartet,
der tales, det er ikke mulige overfaldsplaner. Det er aka
demisk storpolitik, uafhængig af tanken paa politisk moral
eller bindende traktater. Og det er en verdensmagt, det er
tale om, saa vi er nødt til at tænke i lidt store dimensioner.
Det er indlysende, at for at vinde sikkerhed og kraft for den
basis, en offensiv russisk front ved Atlanterhavet kræver, vil
grænsen ikke kunne ønskes lige indpaa, f. eks. ved Ofotbanen,
den maa søges skudt godt frem søndenfor. Og sterkest strate
gisk vilde det blive, om basis lagdes bredt tversover Botten
viken—Norrland—Nordland. Nordsverige maatte med.
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
