Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Udenrigspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hausen.
Her møder Ål an d s-sp ørgs m a alet os. Med et be
fæstet Åland vil Bottenviken nemlig let blive et russisk ind
hav. Der vilde kunne tilveiebringes en übrudt, bred geogra
fisk sammenhæng med selve det store russiske statslegeme,
som skulde synes at muliggjøre en fuldstændig organisk til
egnelse. Jeg gjentager, det er en strategisk konstruktion, men
den viser, hvorledes Rusland, hvis dets strategiske krav kunde
gjøre sig gjældende uden indre eller ydre modstand, kunde
opnaa overordentlig væsentlige fordele ved at besidde norsk
og svensk omraade til angreb paa det britiske verdensrige
først og fremst.
Altsaa for Bri tan ni en er dét i indlysende egen inter
esse og navnlig da til sikring mod Rusland at Norges
integritet er sikret.
For Frankriges vedkommende er spørgsmaalet enkelt.
Det vil ikke i Norge kunne vinde nogen brugbar offensiv basis
mod andet land, det vil ikke kunne vinde i defensiv styrke
ved dets besiddelse.
Ogsaa for Tysklands vedkommende er det klart, at
Norge ligger for langt undda til at have strategisk vegt.
Der ligger for meget imellem. Til offensiv mod England
eller Frankrige giver egne Nordsjøhavne nærmere basis, og
herredømmet over Belterne, om ikke anderledes saa fra de
flankerende tyske kyster, giver bedre sikkerhed.
For Rusland alene kan der altsaa vises, at egne strate
giske fordele, egne interesser ikke falder naturlig sammen
med Norges frie selvbestemmelsesret som for England
det kan heller ikke siges, at de ikke berøres nævneværdig
deraf som for Frankrige og Tyskland. For Rusland be
tyder den traktatmæssige godkjendelse af Norges integritet,
den übetingede respektering af dets omraade teoretisk
seet en frivillig opgiven af de krav til bedst mulige
strategiske virkeforhold, som en erobrende stormagt pleier
at følge.
Hvilken styrke traktaters moralske faktorer kan tildeles
ligeoverfor strategiske krav, nåar det gjælder stormagters
kamp paa liv og død, med hensynsløs anvendelse af de
yderste midler, kan vanskelig gjøres til gjenstand for seiv en
akademisk-teoretisk behandling. Man kan vanskelig nndgaa
152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
