Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fasting: Videnskap og moral. En imøtegaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg’ Fasting.
Jeg gaar altsaa ut fra at hr. Nansens lære er sand.
Om den er det, har jeg ikke evne til at bedømme. Men
hvad indllydelse kan den faa paa moralen?
Jo, den maa efter hr. Nansens mening lære os
besked enhet: vi ser at jorden og mennesket ikke er
verdens midtpunkt, vi er bare et litet, übetydelig led i kreds
løpet, menneskeheten og hele tankeverdenen er simpelthen
forbigaaende form ei-, menneskeheten med dens historie om
kampe, haab og bestræbelser, dets glæder og dets sorger, vil
bli visket ut lik en svunden drøm.
Her er der det maa merkes under ett nævnt to
ting som maa bestemt adskilles.
Det ene er den fysiske verdens rent matematiske
storhet. Nu gjør forresten ikke matematiske indtryk altid et
saa sterkt indtryk paa alle. Under visse omstændigheter
förekommer 1 mil mig at være meget langt, medens under
andre, f. eks. om jeg farer tilsjøs, 100 mile slet ikke före
kommer mig langt. Og nåar man taler til mig om millioner
mile eller gjerne billioner for den saks skyld saa gjør
det siet ikke jeg kan ikke hjælpe det noget ovei
vældende indtryk paa mig. Men sæt det gjorde et over
vældende indtryk -vi maa kalde det et æstetisk indtryk,
hvorledes kan dette æstetiske indtryk frembringe en mo
ralsk virkning, bevæge mig til at opføre mig bedre mot
mine medmennesker, de enkelte eller samfundet eller
indgi mig et bedre, et retfærdigere og kjærligere sindelag,
og det er jo dette vi kalder moral? Det lar sig ikke fatte.
Men der er ogsaa uttalt noget andet. Der er uttalt at
selve m enne s kene er übetydelige, ja at deres liv kim er
forbigaaende former og vil bli visket ut som en drøm.
Hvorfor skal eileis en saadan tanke netop utledes av det
uendelige kredsløp? Den lar sig dog like saa godt utlede av
en meget nærmcre liggende og gammel erfaring, nemlig —
døden.
Men sæt nu ogsaä at vi maatte slutte, det være sig av
døden eller kredsløpet, at vi var übetydelige, kun forbi
gaaende former o. s. v., lat os altsaa forsaavidt være
«beskedne», hvorledes kan denne beskedenhet gjøre os
moralske? «Ved betragtningen av verdensrummet en stjerne
klar nat . . . ved at lytte til det grænselefse rums stilhet
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
