Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Erik Werenskiold - I. Romantik og naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
hjemstavnsberettiget i Norge var Werenskiold den mest maal
bevidste kraft. Efter hans plan og under hans ledelse grund
lagdes vort kunstliv med kunstnerstyre, stipendier, aarlige ud
stillinger.
Hele denne epokegjørende forvandlingsproces er det,
som ligger bagom det omslag i malerisk syn, som spores
mellem Werenskiolds arbeider fra 70-aarenes slutning i
Miinchen og typiske billeder Ira hans produktion i 80- og 90-
aarenesom «Telemarksjenteine», «Bondebegravelsen» ellerland
skaberne fra Kviteseid. Skjønt han seiv hævder, at han aldrig
forstod de gamle mestere og nærede mistillid til Miinchener
jargonen, var han seiv grundig smittet af den. Det viser
klart nok arbeider, som forøvrig er saa formelt og koloristisk
fortrinlige som «Kvinde-akten» (76) og «Portrættet af faderen»
(77). Disse er gjort af en 22-aaring! Begge er høist oplysende
eksempler paa Miinchener-manéren, slig den saucede billed
fladen ind med en mørk, ugjennemsigtig tone og lod enkelte
skarpt belyste partier meget malerisk bryde gjennem, i
dette tilfælde under kjendelig paavirkning af gamle mestere
som Ri be ra og Rembrandt. Dog er det kun for hans
tegning og teknik, at Miinchener tiden har havt varig betyd
ning. Formens næsten videnskabelige strenghed og pensel
strøgets temperament røber allerede fuldt udviklede karakter
eiendommeligheder. Men denne farveanskuelse føler vi nu
som noget helt fremmedartet, som et rudimentært led i hans
udvikling. Det var den franske «ildprøve», som smeltede væk
alt det laante fra hans kunst og gjorde ham i udpræget for
stand til tonemaler med naturen og den alene for øie.
Her i Miinchen er han jo som kolorist endnu helt ro
mantiker. Thi den er en ægte romantisk arv denne til det
yderste eflfektsøgende malemaade med dramatisk konflikt
mellem skingrende lys og tykt mørke. For begge romantikens
heroer, Delacroix og Victor Hugo, er antithesen det lornemste
virkemiddel. Hvad enten den gir sig saadant ndslag som i
Miinchen eller som i Diisseldorf ytrer sig i en broget sam
menstilling af varme toner uden helhed i totalvirkningen, er
det samme hyperromantiske trang til iøinefaldende modsæt
ninger. Forstaaelsen af atmosfærens harmoniserende kraft
savnede man.
184
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
