Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Erik Werenskiold - III. Nyromantiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
kunst, som slægten længes mod, kan bygges paa nutidens
egne forudsætninger uden hjælp fra fortiden. Alle sterke
kunstepoker har været selvberoende. Alligevel har man
overfor Werenskiolds ornamentale kunst stundom en følelse
af, at abstraktion ikke rigtig stemmer med hans positivt an
lagte aand, at han ikke helt raader over den dramatiske
prægnans, som gyder liv i ornamentet.
Paa grænseskjellet mellem stil og natur vipper paa den
yndefuldeste maade Werenskiolds seneste værk, den herlige
frise «Liti Kirsti» til Fridtjof Nansens spisestue paa Lysaker.
Den er bygget over et folkevisemotiv om jenten, som blev
tat ind i fjeldet til bergkongen, som pint af længsel
kommer paa besøg hjem, men saa atter maa bestige sin
stolte gånger og ride tilbage til husbond og barn i fjeldet.
Man beundrer den aandskraft, hvormed han, som altid har
arbeidet i lidet format, har mestret en opgave af saa helt ny
art og af slige dimensioner. Den er dybt origialt anskuet,
fortrinlig komponeret og eier en rigdom af skjønne motiver.
I tormen er den enkel og afklaret og koloristisk holdt i é n
stor, mild stemning, hvor han for ikke at svække det deko
rative lladeindtryk ved at akcentuere lys og skygge istedet
har holdt modsætningen mellem varme og kolde toner.
Man faar øie paa sammenhængen i Werenskiolds udvik
ling. For her klinger kjendte toner igjen. Sider af hans
aands rigdom, som i aarrækker syntes at ha forkapslet sig
under en uafbrudt strøm af virkelighedsindtryk, skyder nu
vækst. Paa grundlag af naturalismens indsamlede forraad
af spredte iagttagelser har han i pagt med sin tid følt trang
til sterkere fantasiliv og synthese. Det er et interessant vidnes
byrd om Werenskiolds nuværende standpunkt, nåar han
hævder, at naturalismen alene aldrig har hävt hans sympatier.
Folkepoesiens storladne stemning har aldrig tabt sin magt
over hans sind. Ligesom hans nye kolorisme har rod i
ungdomsindtryk af fransk kunst, er den nye fantasikunst
runden af samme rod som hans første storværk, eventyr
illustrationerne.
Fordi Werenskiold bevidst har arbeidet mod samme
maal som de største af den foregaaende slægt : at gi vort
folks sande kunstneriske billede, og fordi han forte tanken
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
