Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Udenrigspolitik II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
ovenikjøbet den store feil, at russisk omraade drives dybt ind
i bugt mellem tyske omraader i nord og syd.
Udsigterne til, at udviklingen her paa fredelig vei, ved
organisk vekst vil føre til nogen blivende organisk afslutning
efter den nuværende politiske grænse, kan derfor ikke kaldes
andet end usikre. Usikkerheden øges endelig i væsentlig
grad ved, at spørsmaalet vanskelig kan tænkes løst uden i
sammenhæng med det baade geografisk og nationalt endnu
mere indviklede spørsmaal ved den russiske grænse længere sydr
mod det habsburgske monarki. Det synes vanskelig tænkeligt,
at en fri indre national udvikling af sproglig sterkt skilte,
men sterkt om hverandre blandede folkeindividualiteter her
langs Ruslands vestgrænse, finner, ester, litauer, polaker,
rutener, rumæner, vil have udsigt til at frembringe i fred
naturlig organisk afsluttede nationer i det aabne sletteland.
Ydre magt har sikkert ikke her sagt sit sidste ord, og det
kan let komme til ut gjælde livsinteresser for stormagterne
seiv. Saa bevidst og udholdende de ledende politikere har
arbeidet paa at vedligeholde det gode forhold mellem Tysk
land og Rusland, synes al historisk analogi at tale for, at det
engang før eller senere vil komme til en kamp til det yderste
mellem de to verdensmagter, som ligger den skandinaviske
halvø nærmest, og som støder til hverandre med saa lang
ugrei berøringsflade.
Naar man som akademisk tilskner skal søge at gjøre sig
en forestilling at* de latente muligheder for brydninger mel
lem stormagter, som kan faa betydning for vor internationale
stilling, skulde man derfor kanske tro, at vi først og fremst
maatte lægge vegt paa et saa nfærdigt forhold og de farer et
opgjør der kan tænkes at kunne medføre. Men som sagt
selve den lange direkte berøringsflade gjør Skandinaviens
flankestilling mindre betydningsfuld. Det er selvsagt, at det
heller ikke for Tyskland vilde være ligegyldigt, om Ruslands
magt skjød sig frem længere vest, men jo længere nord det
var, des mindre rolle kunde det spille for Tyskland almin
delig strategisk. Seiv om Bottenviken gik over til et russisk
indhav, vilde det kun høist indirekte kunne virke paa tyske
virkemidler, det kommer omtrent ud paa et, om Rusland har
et befæstet Åland, Sveaborg eller Kronstadt. Netop paa grund
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
