Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Udenrigspolitik II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
af den store direkte kontakt mellem centrale feiter, vilde det
hele kun blive rent perifert, sekundært.
Seiv om Rusland og Britannien omvendt kun rent peri
fert støder direkte til hverandre med sine landomraader, i
Pamir, og seiv om det i det hele kan være vanskeligt at
paavise virkelig vitale feiter, hvor russiske og engelske interes
ser staar i strid, og det derfor skulde synes mindre nærlig
gende at regne med et afgjørende sammenstød mellem dem,
saa udgjør Nordsjøen ligefrem Britanniens yderllade, og en
fremtrængen af den nordlige verdensmagt som gjenbo her,
som herre over et havnerigt kystland lige indpaa, maatte
England sætte alt ind paa at hindre. Men en saadan offensiv
front med sikker, bred forbindelse med landets tyngdepunkt vil
Rusland ikke kunne faa uden ved at være herre over Botten
viken. Derfor kan Britannien aldrig frivillig opgive den
garanti mod dette, vundet ved en seierrig krig, som kan
ligge i förbudet mod at befæste Alandsøerne. Ved siden
af egen forsvarskraft er det saaledes nærmest til Englands
interesse i, at ingen stormagt bliver herre paa den Skandina
viske halvø, at ogsaa Sverige maa se som den nærmest
liggende støtte udenfra. Norges og Sveriges udenrigsinteres
ser, betinget af deres sammenhængende strategiske beliggeu
hed, viser sig saaledes ogsaa i denne heuseende fælles. Man
kan kanske opkonstruere øieblikkelige situationer, hvori de
to lande kunde tænkes at føres til liver sin side i en magt
gruppering under bestemte betingelser. Men i det store, efter
de strategisk-geografiske hovedtræk falder de sammen. Den
sterkeste og mest direkte blivende egeninteresse i at op
retholde begge de to folk paa den Skandinaviske halvø som
helt uafhængige har utvilsomt Britannien. Og hermed maa
man regne.
Man kan se en vis skjæbnens ironi i, at Sverige seiv saa
hurtig er blevet drevet til denne erkjendelse ved Alands-spørs
maalet. Det kan ligge nær at minde om alle de haanlige
ytringer om Norge som Britanniens nselvstændige vasal, om
de store ord fra den svenske ndenrigsminister om, at Sverige
havde sikkerhed nok i sin egen styrke. Man indbydes til
det ved omslaget fra den høie og ypperlige stormagtstone,
som blev anslaaet i de storsvenske aviser, da der først taltes
om en indbyrdes aftale om sikring af status quo mellem de
214
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
