Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Det religiøse Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Ording.
til den gamle gnosticisme —, hvori sjælenes forudtilværelse
og reinkarnationer er de bevægende grundtanker («kjends
gjerninger»), saa er den for meget af en fantastisk spekula
tion til at kunne gjøre noget tilforladeligt indtryk paa det
realistisk sindede nutidsmenneske.
Det moderne menneske kan alene bygge sin livsanskuelse
paa den giv ne virkeligheds grund. Heraf opstaar
netop den omtalte eiendommelige stilling til den religiøse
tro. Men i denne stilling blander sig ogsaa ofte ind en
meget uklar og forvirret opfatning af, hvad det egentlig gjæl
der om i det religiøse spørgsmaal. Det viser sig ikke blot,
nåar man vil knytte sin livsanskuelse og religiøse trang til
mere eller mindre specielle menneskelige interesser, men
ogsaa deri, at man med sin livsanskuelse bevidst kan afvise
og bekjæmpe religionen i kristelig forstand og dog søge at
drage den religiøse følelse og stemning til sig for at give
livsanskuelsen en høiere indvielse. Og dog maa det fast
holdes: ogsaa i sin klare og virkelige mening kan det reli
giøse spørgsmaal alene stilles ud fra den virkelighed vi kjen
der, kun at denne virkelighed ogsaa helt ud faar gjælde
i sin mangestrengede struktur uden nogen vilkaarlig afkort
ning fra vor side.
Skal man tale om en grundstemning i det moderne
aandsliv, kan man sige, at menneskeaanden er rettet paa
verden, i bevidstheden om sin sammenhæng med
den, og i følelsen af dens uendelige storhed og fylde og af
sin egen kraft. Natur og aand er ikke da skilte verdener,
men to sider af den ene og samme virkelighed. Dette er
det monistiske grundpræg i vor tids verdensopfatning.
Hertil svarer, at idealerne i særlig grad bliver kulturidealer ;
de gaar navnlig ud paa verdensbeh er skeise i dens
forskjellige former.
I den livsanskuelse, som man i disse forhold kan danne
sig, kan man nu vende sig til den ene eller den anden af
de to hovedsider ved virkeligheden for at finde sit udgangs
punkt og grundlag. Man kan fæste sig ved naturverdenen
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
