Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Det religiøse Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det religiøse spørgsmaal.
og menneskets sammenhæng med den eller ved det menne
skelige aandsliv i dets eiendommelige art. Hvad man saa
ledes lægger til grund, bero;’ tilsidst paa viljeretning,
interessevalg og vurdering. Den monistiske verdens
anskuelse kan da enten forme sig som naturalisme
(«monisme» i nærmere forstand, teoretisk materialisme) eller
idealisme, i begge tilfælde med en pantheistisk ind
fatning.
Den naturalistiske monisme bygger paa den
natnrvidenskabelige erkjendelse, den egentlig eksakte viden
skab, med dens grundbegreber tid og rum, energi og bevæ
gelse, aarsagssammenhængen, naturloven, udviklingstanken.
Med disse grundbegreber omspænder den alt, den livløse
natur, det organiske liv og bevidsthedslivet. Under energiens
forskjellige grupperinger og formforandringer fremgaar nem
lig ogsaa de levende og bevidste væsener. Og tilsidst «funk
tionerer mekanismen som en logisk og moralsk maskine».
Hvorledes det sjælelige «opstaar» —? Derom sagde man
engang, at hjernen «udsondrer» tanker, ligesom en kjertel
udsondrer vædske. I forstaaelsen af, at en saadan «forkla
ring» egentlig er intetsigende, vil man vel nu heller opgive
at atlede det sjælelige og isteden udstyre det materielle med
denne eiendommelige kvalitet og for den sags skyld gjerne
antage en albesjæling.
Ogsaa aandsverdenen betragtes ud fra den naturviden
skabelige metode. I samfundslivet og historien
gaar alt efter «kræfter», deres tryk og modtryk, tiltrækning
og frastødning. Det sees klarest i det økonomiske liv, men
af det afhænger igjen det øvrige. Hvad et menneske er,
beror i det hele paa de forhold og omstændigheder, som det
lever under. I.ideale rne har vi høiere udviklingsformer
af de instinkter, som vi tinder i dyreverdenen, selvopholdel
sens og slægtsopholdelsens instinkter, egoismens og altruis
mens drifter. Ogsaa idealerne virker som naturkræfter, viljen
er «determineret», ogsaa den følger en gravitationens lov.
Under disse omstændigheder kan religionen objek
tivt seet kun være en illusion. Gndsforestillingen er et pri
mitivt udtryk for menneskets aarsagstrang, som mister sin
betydning, nåar man lærer at søge efter en naturlig forkla-
225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
