Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Det religiøse Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Ording.
I denne livsanskuelse tages udgangspunktet og retnings
linjen for tanken om verdens evige grund og mening i aands
siden, tilværelsens «inderside». Men tanken seiv bliver ganske
übestemmelig, «Gud» er kun navnet for den store hemme
lighed. Thi det høieste som er os givet, er det menneskelige
aandsliv ; ethvert udtryk for det høiere, det guddommelige,
kan alene blive et symbol for det uerkjendelige. Faktisk
maa man derfor ogsaa her blive staaende ved universet seiv
som det eviges udfoldelse. Dog kan religiøsiteten i denne
livsanskuelse blive noget mere end en blot æstetisk følelse.
Thi den afsluttende tanke om virkeligheden ligger her væsent
lig paa linje med det aandelige og historiske liv, og udgaar
som et spørgsmaal fra det følende og villende menneske.
Og den religiøse følelse bliver da ikke blot den æstetiske,
dels nedbøiende, dels opløftende følelse af universet som
harmonisk kunstverk. Den kan ogsaa faa et mere etisk
præg, idet den blandes med ærefrygt, ydmyghed og tillid
overfor den ukjendte magt, hvoraf vort liv fremgaar, og
hvori det munder ud, og hvori vore høieste værdier bevares.
Og jo mere det sker, desto mere nærmer denne livsanskuelse
og religiøsitet sig den egentlige religion.
Men i sig seiv kan denne livsanskuelse ikke føre ud
over spørgsmaalet og tvilen ; ja den er egentlig udtryk for
en principiel tvil, for en resignation ligeoverfor ethvert for
søg paa at fmde en løsning af verdensgaaden. Og den ud
breder saa igjen denne stemning i vide kredse, særlig i saa
danne dannede kredse, hvor den aandelige kultur regnes for
at være livets egentlige indhold.
Men nåar heller ikke denne idealistiske monisme kan
give rum for en afgjort positiv stilling til religionen, da lig
ger grunden tilsidst deri, at den ikke lader det religiøse
spørgsmaal komme tilorde i dets fulde klarhed og mening.
Skal det kunne ske, da maa begge former af den moni
stiske verdensanskuelse hver paa sin maade ændres.
Mod den naturalistiske monisme maa indvendes,
at dens virkelighedsbegreb er for snevert. Vistnok maa den
naturvidenskabelige metode, som den bygger paa, helt ud
anerkjendes ; aarsagsloven og udviklingstanken (den naturlige
forklaring) maa søges gjennemført, saalangt den ydre natur
228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
