Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Det religiøse Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det religiøse spørgsmaal.
atmosfære, der siver ind allevegne og vækker de radikale
tvil om religionen, ja fordom og uvilje mod den. Hos
mange findes der ogsaa en særlig modtagelighed for dens
indflydelse. Det er f. eks. tilfælde med de udprægede for
standsmennesker, paa hvem den naturvidenskabelige metode
let kan øve en alt beherskende indflydelse. Og med dem,
der ser sit eget liv som et mekanisk arbeide og maa kjæmpe
for livsopholdet ; forklarlig nok er den naturalistiske livsan
skuelse sterkt udbredt i socialdemokratiet. Men den samme
modtagelighed er hos enhver i de stunder, man føler sit
eget liv som tomt og meningslöst. Thi liv og tro, liv og
livsanskuelse staar altid i et vekselforhold til hinanden.
Men den monistiske verdensopfatning kan ogsaa forme
sig som en idealistisk pantheisme. Man fremhæver
da det fornuftige og aandelige i tilværelsen og lægger det til
grund for livsanskuelsen. I den organiske verden er for
maalsbestemte kræfter virksomme, i de enkelte livsformer
saavelsom i livsformernes trinfølge, hvori den menneskelige
organisme staar som det tilstræbte maal. Og ligesom den
uorganiske natur og dens udvikling kan siges at være an
lagt paa det organiske liv, saa kan dette igjen siges at inde
bære en tendens henimod det aandelige og dermed naa sit
maal i mennesket og i historien. Historien er endelig de
menneskelige aandsværdiers verksted ; der udarbeider men
neskene under den høieste aandsanspændelse de intellektuelle,
æstetiske og moralske værdier, hvorom man maa antage,
at de har en kosmisk betydning, idet de paa en eller anden
maade best a a r, ligesom energien bestaar i den fysiske
verden. Arbeidet og kampen ide aandelige værdiers tjeneste
kan da aldrig blive forgjæves ; det staar ligesom i pagt med
tilværelsens egne intentioner, det bliver et liv, som har
mening. Men ogsaa i historien raader lovmæssigheden og
udviklingen. Alt, seiv det mest egenartede, er betinget, og
alt, seiv de mest omfattende værdier, er begrænset. Idealerne,
de maalestokke, hvorefter vi bedømmer det givne, har der
for ogsaa kun relativ gyldighed ; man kan ikke om noget
af dem sige, at det er uoverbydeligt, endegyldigt, «absolut».
Og hvad der gjælder om alt historisk, gjælder dermed ogsaa
om enhver religionsstifter og hans religion.
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
