Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerh. Gran: To stadier i universitetets liv. Lochmann 1874 — Brøgger 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerh. Gran.
næssancens hedenskab, middelalderens saavelsom jesuitenets
papisteri, alle fortidens og nutidens filosofiske systemer, alle
sekter og kjætterier, alt fritænkeri uden undtagelse, al gudløs
hed, al lovløshed, al libertinisme, al frivolitet kortsagt alt
undtagen Luther og Melanehton lyslevende i Johnson og
Caspari.
«Fritænkeri er uvidenhed, den rene dumhed og fremfor
alt den absolute raaskab», sa en frisindet akademikus til mig,
altsaa noget, som ikke paa nogen mulig maade kunde taales,
allermindst i dannet selskab. I Trondhjem blev det mig
betydet, at det alvorlig var paa tale at udelukke mig fra de
finere haller paa grund af mine utilbørlige anskuelser. Ser
De? var det ikke som jeg sa: Johnson behersked endog
balsalene.
Altsaa stod det fast, evig som Guds eget ord, at ligesom
kristendommen var den eneste sande religion, lutherdommen
den eneste sande kristendom, saaledes var Johnsons lære den
eneste sande lutherdom, uden hvilken det var umuligt for
nogen at komme frem enten i denne eller den næste verden.»
Saavidt W. Dons.
Farverne i dette billede er kanske lagt lidt tykt paa, men
fortegnet er det ganske vist ikke og synderlig overdrevet
heller ikke. I det væsentlige stemmer det overens med, hvad jeg
har ladet mig fortælle af andre af Dons’s jevnaldrende, og
foruden disse erindringsvidner har vi da ganske bortseet
fra det indtryk, man faar fra litteraturens almindelige til
stand i de dage ogsaa enkelte direkte samtidige ud
taleis er. Saaledes f. eks. Fr. Bætzmann, som i den tid
skrev frisindede og, om ikke netop morsomme, saa dog ind
sigtsfulde og meget instruktive korrespondancer til det svenske
«Aftonbladet». Et af hans breve, dateret Kr.a 17. sept. 1874,
bandier for en stor del om prof. Lochmanns immatrikule
ringstale og gir en skildring af forholdene, som rimer godt
sammen med Dons’s billede. Han finder Lochmanns krigs
raab upaakrævet, fremstiller ortodoksien som altbeherskende,
det stille hav er kun kruset af grundtvigianismens smaa,
uskadelige bølger, og som amanuensis ved biblioteket kan
Bætzmann bevidne, at vantroens stormænd faar lov at staa
urørte og støvede i hylderne.
Saaledes var ogsaa det billede, man dengang gjorde sig
242
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
