Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerh. Gran: To stadier i universitetets liv. Lochmann 1874 — Brøgger 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To stadier i universitetets liv.
af norske forhold i udlandet, d. v. s. i de skandinaviske nabo
lande, ellers var der vel ingen, som brød sig. Vilh. Møller
taler i «Flyvende Blade» (for 7. nov. 1874) om «den klippe
faste norske ortodoksi», «om det enorme sociale tryk, den
blandt vore «brødre» herskende ortodoksi udøver», om Norge
som «det af alle europæiske lande, som var længst borte fra
det moderne tankesæt og var mest indsukret i tusenaarige
anskuelser og fordomme»
Men hvis dette var saaledes, hvorfor talte da prof.
Lochmann saaledes som han giorde? Hans ord vidner jo
ikke bare om styrke i den udfordrende tone, han
voved at anlægge, men tillige om begyndende svæk
keise, deri, at han overhovedet fandt det paakrævet at
tale saaledes.
Aa, Lochmann var en klog mand; han vidste nok,
hvad han sa, og at hans tale var et ord i rette tid.
Det viste sig ogsaa straks i den mangfoldige gjenklang
hans ord vandt i dagspressen. «Morgenbladet» var «for
sangeren», og eftersom posten naadde frem, slutted der sig
snart et mangestemmigt kor fra dets talrige aflæggere om
kring i det ganske land. «Bergens Adresseavis» raabte alle
«fædre og mødre» i gevær og lagde dem paa hjerte, at «de
farer, som moraliteten er ndsat for i form af de fristelser,
hvorpaa enhver større stad er rig, er langtfra ikke saa store
som den aandelige, men ganske langsomme forgiftning af
glimrende, men gudforladte og vi tør vel med det samme
sige aandsforladte lærdomme». Og «Smaalenenes Amts
tidende» er entriistet over, at seiv en saa væmmelig lære som
Darwins at mennesket nedstammer fra aben kan vinde
et midlertidigt gehør, og mener, «at alle vore læsere har be
merket, at Internationale, de grovere socialister, ja seiv vore
egne tidligere arbeideropviglere har forkastet de væsentligste
religiøse sandheder, og at mange af disse mennesker har
paaført sine medborgere, ja hele landet usigelig fordærvelse».
Osv. osv.
Jo, Lochmann vidste nok, hvad han sa, ikke blot
hadde han et opmerksomt øie for de skyer, som trak op ved
vore grænsér, Boström og Victor Rydberg i øst, Georg
Brandes i syd, ikke blot hadde han rede paa alle de
latente former af den stygge sygdom, som trods alt hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
