Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerh. Gran: To stadier i universitetets liv. Lochmann 1874 — Brøgger 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To stadier i universitetets liv.
sjelero saa ængstede mand ingen anden var end den 21-aarige
stud. jur. Christian Michelsen. Jeg har aldrig kommet
til at spørge ham om det, saa sikkert kan jeg jo ikke sige
det. Men utænkeligt er det ialfald ikke; det fremgaar af
flere steder i artikelen, at forf. er meget ungdommelig, og
Chr. Michelsen var i de dage betynget af mange slags bekym
ringer, som hans perfektible aand lykkelig og fuldstændig
har lettet sig for. Et eksempel: Aaret før Voltairefesten
i 1877 var der her i samfundet fremkommet et forslag
om, at studenterne skulde deltage i en international indsam
ling til et monument over Giordano Bruno. Forslaget støtte
des af selveste prof. Monrad. Men Michelsen talte imod,
fordi han mente at vide, at der var filosofer, som hadde
sin tvil om den italienske filosofs ortodoksi.
Jeg er herved fra den offentlige diskussion kommet over
til det halvoffentlige liv her i studentersamfundet. Det kunde
nu ha sin interesse i enkeltheder at se, hvorledes det loch
mannske karantænesystem virked i disse omgivelser, hvor
det selvfølgelig ikke var mindst vigtig at holde smittestoffet
ude. Men jeg har vist talt længe nok og skal derfor ind
skrænke mig til rent antydningsvis at anføre et par eksempler.
Den 6. febr. 1875 var nærmest paa foranledning af de
teologiske professorer opslaaet til diskussion 3 spørsmaal
angaaende studentersamfundets bogudvalg. Det tredje af
disse spørsmaal lød saaledes : «Hvorvidt bør bogudvalget
holde aldeles borte verker af bekjendte forfattere, der hylder
tankeretninger, hvis udbredelse turde ansees for farlig eller
mindre ønskelig?»
De bøger, som især hadde vakt anstød, og hvorom dis
kussionen navnlig dreied sig, var Spielhagens romaner og
Heises «Kinder der Welt», i begge tilfælde altsaa arbeider,
som n u udtrykkelig nævnes i den filologiske studieplan som
bøger, man særlig anbefaler de studerende til læsning.
I møde den 21. april 1877 var den førnævnte dis
kussion om Giordano Bruno.
I møde den 13. april 1878 fremkom et av syv medlemmer
249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
