Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerh. Gran: To stadier i universitetets liv. Lochmann 1874 — Brøgger 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og saaledes bestandig.
Gerh. Gran.
undertegnet forslag om «at andrage bestyreisen gjennem det
akad. koll. at indgaa til de teologiske lærere med anmodning
om at afholde søndagsgudstjeneste for de studerende i uni
versitetets festsal».
Dette var der naturligvis i og for sig ikke noget åt sige
paa, det er jo ikke andet, end hvad der er tilfælde ved ad
skillige europæiske universiteter. Men nåar jeg tar i be
tragtning det tidspunkt, hvorpaa det fremkom, og den
maade, hvorpaa det diskutteredes, kan jeg ikke andet end
betragte det som et led i den lochmannske hygiene, seiv om
han denne gang neppe hadde noget direkte med det at gjøre.
(Jeg noterer i en parentes min forbauselse over at træffe min
udmerkede ven og kollega stud. philol. Hjalmar Falk blandt
de 7 undertegnere.)
Naar jeg nu tar ud disse tre eksempler, som iøvrigt ikke
er mere typiske end mangfoldige andre, og ser et øieblik paa
dem, saa tinder jeg, at debatten her i samfundet er et nøi
agtig ekko af den debat, som om lignende spørsmaal førtes
i storting og presse og kollegium og departement og regjering.
Det er den samme frygt for at gaa ind paa selve spørs
maalets kjerne.
Naar bogudvalgets medlemmer forsvarer sine indkjøb,
saa hævder ingen af dem, at de har interesse eller sympati
for den moderne litteratur, nei de anfører, at der blandt
dem hele tiden har siddet en teolog, som aldrig har oppo
neret mod deres bestemmelser.
Naar Giordano Brunos beundrere blir angrebet af sine
modstandere, saa svarer de ikke med en aaben erklæring:
det er fritænkeren eller den frie tænker G. Bruno, vi vil
hædre ; nogen anden grund kunde de dog i dette tilfælde
umulig ha til at være med paa mindesmerket. Nei —de
forsøger at gjøre Giordano Bruno til ortodoks. Ja Monrad
blir endog saa forfjamset, at han, som ellers var saa vel be
slaat med kundskaber, fremsliller Bruno som reformationens
forløber, uagtet han naturligvis med et øiebliks omtanke
meget godt ved, at Luther opslog sine theses paa Wittenbergs
kirkemur 30 aar, før G. Bruno blev født.
Syttiaarene var den begyndende brydningernes tid, eller
rettere den tid, hvori ’ brydningerne først kom tilsyne,
250
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
