Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson i den sidste halve menneskealder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
tilstede giennem breve, avisartikler og taler, hjemme i
Norge et stormcentrum, næsten altid omhvirvlet af strid, og
i udlandet til sine tider næsten erstattende et norsk gesandt
korps, men utøilet af diplomatiske formers tvang.
lig virksom for Norges sag i en række af aar, i norske,
danske, tyske, engelske, franske og russiske aviser, havde
han dog tid tilovers til llammende indlæg for de under
trykte i andre lande, for Alfred Dreyfus, for nordslesvigerne,
for Finland, for ruthenerne og slovakerne, for polakkerne i
Preussen, altid rede til at stille sig seiv i breschen og
sætte sit indvundne ry paa spil, i udlandet ligesom her
hjemme, hvor han «sætter sin popularitet overstyr mindst
én gang om aaret», som det spøgende er blevet sagt af
J. E. Sars.
Længst vovede han sig ud gjennem de «russiske breve»
(i bladet «Petersburgskija Vjedomosti» 1896—98), hvor han
af al magt søgte at tvinge den svenske udenrigsledelse (under
grev Douglas) til at give efter for det norske krav paa vold
giftstraktater, eller ialfald umuliggiøre, at ogsaa Norge blev
inddraget i et forbund med tripelaliancen i tilfælde af en
europæisk krig. Disse paa sine steder hensynsløst fritalende
artikler, som paa en maade var et svar paa de svenske
trusler om tvangsrevision i 1895 og et ganske uventet aggres
sivt fremstød fra norsk side efter -de norske statsmagters
nødtvungne tilbagetog i det samme aar, disse artikler kan
have skadet Bjørnson personlig, men de har neppe skadet
Norges sag, efter hvad de nærmest følgende unionelle begi
venheder synes at vise. Hjemme i Norge stillede Bjørnson
sig i dette tidsrum, som ofte før, paa den mest udsatte post
ved at organisere modstanden mod det af Ivar Aasen og
hans elever skabte «landsmaal» (foredrag i Kristiania, oktober
1899, og stiftelse af «Bigsmaalsforeningen» i november samme
aar), samt ved at gaa i spidsen, hvor det gjaldt sprængnin
gen af det gamle venstre.
En særegen interesse knytter sig til dette sidstnævnte
punkt og i det hele til Björnsons deltagelse i norsk parti
strid navnlig i tiaaret 1893—1903.
Ved sit fråvær i Italien og især ved sin ndprægede freds
kjærlighed kom han til at staa fjernt fra den store aktions-
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
